- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
428

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøller, Caspar, 1644-1719, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

studerede 1669-70. Hjemkommen til Danmark valgte han som
saa mange unge Mænd af den højere Borgerstand paa den Tid
at træde i Statens administrative Tjeneste og blev ved Begyndelsen
af 1674 udnævnt til Sekretær i danske Kancelli, rimeligvis paa
Foranledning af Griffenfeld, som synes at have protegeret Familien.
Efter dennes Fald blev han 1676 Sekretær og Gehejmebogholder,
d. v. s. Protokolfører i Gehejmeraadet, og 1678 Kammersekretær,
i hvilke Stillinger han fulgte Kongen i Krigen i Skaane, og hvori
han af sin Samtid roses for Dygtighed og Nøjagtighed og som en
Mand af udpræget dansk Sindelag. Hans Indflydelse var i Krigsaarene,
da Kancelliets Sager til Dels afgjordes i Felten, meget
stor, men ogsaa efter Freden bevarede han Kongens særlige Tillid
og Fortrolighed; derpaa tyde ogsaa hans hurtige Avancement,
jævnlige Rangforhøjelser og hyppige Naadesbevisninger af ikke ringe
materiel Værdi; saaledes fik han 1679 sammen med Broderen
Landsdommer Rasmus S. et Vaabenbrev, blev næste Aar ved Siden af
sin Stilling som Kammersekretær Kancelliraad og Medlem af
Kancellikollegiet, 1684 Etatsraad, 1695 hvid Ridder og 1697 Justitsraad
med Ordre til efter Tilsigelse at møde i Højesteret.

Jævnsides med sin egentlige Embedsvirksomhed blev S. brugt
som Medlem af en betydelig Række særlige Regeringskommissioner;
saaledes udnævntes han 1681 sammen med Scavenius, Vibe og
Vinding til Medlem af 4. og sidste Revisionskommission af Danske
Lov, paa hvis Trykning og Udgivelse han s. A. for sig og
Arvinger fik 30 Aars Eneret; dette Privilegium gjaldt tillige Norske
Lov og Politianordningerne. Hans Fordel ved denne Eneret synes
imidlertid ikke at have været stor, thi 2 Aar efter fik han paa
Grund af den store Bekostning, som Udgivelsen af Danske Lov
havde foraarsaget ham, af Kongen skjænket 4 Kirker med Tiender
paa Sjælland, ligesom han samtidig fik tilstaaet toldfri Indførsel af
Papir til Trykningen. 1683 blev han Medlem af en lignende
Kommission for Norske Lovs Vedkommende, hvilken blev nedsat for at
revidere et af norske Kommissærer udarbejdet Forslag til en norsk
Lovbog, en Revision, som tilendebragtes af ham og M. Moth 1687;
1690 blev han Medlem af Kommissionen for Paaligningen af en
ny Grundskat paa alle Ejendomme i Kjøbenhavn og 1693 af en
lignende for Paaligningen af en Havneskat sammesteds; tillige blev
der overdraget ham forskjellige Bestillinger, saaledes 1714 at være
Deputeret og en af Hoveddirektørerne for Vand- og Brandvæsenet
i Kjøbenhavn og Direktør for Fechtels Stiftelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free