Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulin, Johan Sigismund Greve, 1694-1750, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stilling i Norden ere Danmarks og Sveriges Interesser de samme
med Hensyn til alle de evropæiske Hoffer, og det er kun deres
Adskillelse, som forhindrer dem fra altid at stemme overens. Og
saa er der Enhed, hvad Nationalitet og Religion angaar, ikke
mindre end med Hensyn til Handel og Kongerigernes indre saa
vel som ydre Forhold.»
Men denne Plan mislykkedes som vel bekjendt. Til Trods
for, at Hattepartiet en Tid havde anglet efter Christian VI’s Hjælp,
optraadte det, da Tronfølgerspørgsmaalet kom til at foreligge,
bestemt imod at tage den danske Kronprins til Tronfølger, og
Tilnærmelsen til Hoffet i Versailles var saa langt fra at være til
Gavn for Unionspolitikken, at dette endog bestemt bekæmpede denne.
Endelig kom som det afgjørende, at Kejserinde Elisabeth i
Rusland ved de russiske Vaabens Fremgang fik det i sin Haand at
diktere Svenskerne Freden, og da hun som Vilkaar for at lade
Sverige faa den største Del af Finland tilbage krævede, at det
skulde tage hendes Slægtning, den gottorpske Prins Adolf Frederik,
til Tronfølger, var dennes Valg dermed en afgjort Sag.
Om det vilde have været til Nordens Lykke, hvis Christian
VI’s og S.s Politik havde sejret, kan være meget tvivlsomt; men
en Kjendsgjerning var det desto værre, at der ved det Nederlag,
den led, nu var fremkommet den for vort Fædreland meget slemme
Stilling, at baade Sverige og Rusland, i hvilket Land Kejserinden
havde gjort sin Søstersøn, den gottorpske Hertug Carl Peter Ulrik,
til Tronfølger, snart vilde faa Herskere, der vare opfyldte af
levende Had imod det danske Kongehus. Opgaven for dansk
Statsmandskunst maatte nu blive at afværge de Farer, der truede fra
disse Kanter, og det var derpaa, at først S. og saa den ældre
Bernstorff i en Række Aar indsatte et talentfuldt og ihærdigt Arbejde.
I de første Aar, i hvilke S. havde virket, kan hans politiske Færd
nok ved enkelte Lejligheder kritiseres; men i Tiden efter
Afslutningen af den svenske Tronfølgersag og dens nærmeste
Eftervirkninger kan man kun med udelt Anerkjendelse følge hans
Ledelse af den udenrigske Politik.
Han havde saaledes aabenbart stor Del i, at det lykkedes
ved klog Benyttelse af en personlig Misstemning hos Kejserinde
Elisabeth imod den nylig af hende saa stærkt støttede svenske
Tronfølger Adolf Frederik og ved Hjælp af den russiske Kansler
Bestuscheff at besejre den levende Uvilje imod Danmark-Norge, der
i nogen Tid havde haft Magten ved det russiske Hof, og at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
