Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Holger, 1574-1642, til Rosenholm, Rigsraad, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og paa godt Navn og Rygte. Kreditorerne synes endog en Tid
at have villet sikre sig hans Person.
Fredslutningen ændrede dog hans ulykkelige ydre Forhold.
3. Okt. 1629 vendte Familien tilbage til Rosenholm, og med sin
sædvanlige Rundhaandethed imødekom H. R. igjen de store Krav,
som hans undergivne og fattige samt Kirker og Skoler stillede til
ham. Det ødelagte Gods bragtes paa Fode, og det berømte Bibliothek,
som han med store Ofre havde samlet paa Rosenholm, bragtes
tilbage fra Boitzenburg, hvorhen det var ført af Fjenden. Rygtet
om dets formodede Undergang havde vakt Sorg selv i Tyskland.
Under hele H. R.s Raadstid vedbleve hans intime Forhold til
Videnskabens Repræsentanter og hans theologiske Korrespondance
med Ind- og Udlandets Koryfæer. Paa en Rejse til Holland 1622
knyttede han nye Forbindelser med berømte reformerte Videnskabsmænd
som Meursius og Heinsius og siden ogsaa med J. G. Vossius
og P. Cunæus. Sine yngre Sønner og sine Protegeer sendte han
nu til Holland, England og Frankrig. Dedikationer til den højt
priste Mæcen vedvarede selvfølgelig, saa længe han var i Vælten.
Trods Embedsrejser og andre Pligter fik han Tid til at udarbejde
den ene theologiske Afhandling efter den anden, alle belysende
Kristendommens existentielle Liv. De sendtes i Afskrifter til gamle
og nye Venner og indbragte ham megen Smiger, men ogsaa
alvorlige Paamindelser om at gjøre offentlig Brug af sit utvivlsomme
Pund. Hertil var han dog ikke til at bevæge, skjønt Arbejdet paa
Fremstillingen af «Læretypen» aldrig lagdes hen. Imidlertid gjorde
Klienter ved Universitetet sig til Talsmænd for hans Tanker,
saaledes Ole Worm 1622 ved en Disputats, der var rettet og
gjennem-set af H. R. Vigtigere var det, at Casp. Bartholin ved hans
Paavirkning førtes over i Theologien og ganske gjorde sig til Talerør
for hans bibelske Pagtstheologi. Brochmands mærkelige
Sakramentdisputatser, der ogsaa pløjede med hans Kalv, bleve reviderede
af ham inden Trykningen. Disse i Forbindelse med Dedikationen af
Lægen M. Brelers Forsvarsskrift for Arnd foranledigede i Tyskland
Rygtet om, at H. R. var bleven Weigelianer og «Hoved for
Rosenkreutzere». I Wittenberg vakte det Uro, og fra Stettin skrev H.
R.s gamle Lærer Cramer et alvorligt Brev til ham, som han
besvarede i en hel Afhandling, der i den Grad forfærdede Cramer
ved sine «Nyheder» i Læren, at han glædede sig paa Kirkens
Vegne ved et Rygte om H. R.s Død i 1623.
Det sidste Afsnit af H. R.s Liv blev stormfuldt. I Slutningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
