Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Holger, 1574-1642, til Rosenholm, Rigsraad, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanlige Tærsken Langhalm i Aarevis paa specielle Æmner forbødes.
Under Casp. Bartholins og siden Witzlebens Virksomhed spillede
H. R.s Tanker en fremtrædende Rolle ved vort Universitet.
Om Forslaget til den «almindelige Kirkedisciplin» kom fra
H. R., ses ikke, men det havde i ham en varm Støtte. Formaalet,
Oparbejdelse af det kristelige Husliv (til hvis Fremme
Sognepræsterne skulde have Menighedshjælpere), havde han allerede
virkeliggjort i sin egen Familie (1631 udgav han en Beskrivelse af de
daglige Andagter i hans Hus som et manende Opraab til hele Folket
under Titel «Hør danske Mand»). Som en Imødekommen mod den
stærke Følelse af Tidens Alvor staar Vedtagelsen af de særlige
Bods- og Bededage med konstant Fredags-Bodsgudstjeneste (1626).
Forordningen herom synes konciperet af H. R., der, ivrig
opmuntret af Brochmand, satte al Kraft ind paa at fremme dem. Privat
viste han sine Standsfæller Vej med Hensyn til deres Pligter over
for Menighedens Ledere og Lærere, i det han oprettede et
Kirkebibliothek i Hornslet, udlagde Bøndergaarde baade til Sognekaldene,
som Erstatning for sin Tiendefrihed, og til Ansættelsen af en fast
Almueskolelærer; endelig stiftede han et Hospital i Hornslet.
Stærkt rystet ved de uhyggelige Forhold under Krigen, hvor
Riget syntes at gaa sin Undergang i Møde, og Romerkirken spændte
sine Garn ud over Jylland, ængstet ved den voxende Spænding
mellem Kongen og Raadet, Adelen og de andre Stænder, opfyldt
af Samvittighedsskrupler over at have svigtet sit religiøse Kald ved
at give sig i Statstjeneste og tilmed plaget af alvorlig Sygdom tog
H. R. nu, ivrig inciteret af Brochmand, den opsigtvækkende
Beslutning at nedlægge sit Embede. Allerede 1623, da han laa heftig
syg, søgte han at bevæge Kansleren til en Henvendelse til Kongen
derom, men Chr. Friis tilbageviste dette uhørte Skridt; 1627 gjentog
han Henvendelsen, men fik atter Afslag. Nu forlod han under
Raadsmødet i Odense i Okt. 1627 Byen og drog til Gøteborg med sit fra
Rosenholm og Odense reddede Gods. Gjennem Raadet, der dog
alvorlig fraraadede ham et saadant Skridt midt under Fædrelandets
store Fare, fik han endelig sin Ansøgning anbefalet til Christian IV,
der fortørnet svarede, at han ikke yderligere havde behov at søge
Afsked, «eftersom han den selv taget haver, den Tid Religionen,
vor Person og hans Fædreland stod i størst Fare». 1628 lejede
han sig ind hos Sognepræsten i Helsingborg, og som en ruineret
Mand maatte han til Familiens Underhold laane baade mod Pant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
