- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
205

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Erik Ottesen, 1519-75, til Valsøgaard, Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Jørgen R. Efter Forældrenes tidlige Død blev han opdragen
hos sin Morfader, Jesper Ganz til Putlitz i Brandenborg. O. 18
Aar gammel vendte han tilbage til Danmark. En Tid lang synes
han at have holdt Hus paa Brødrenes Fælleseje Næsbyholm.
Arvedelingen mellem Brødrene fandt Sted 1547, og E. R. tilfaldt den
umaadelige norske Arv, der regnedes til 1/24 af al Norges
skyldsatte Jord foruden store Ejendomme paa Færøerne og
Shetlandsøerne. Aaret efter (1548) opholdt E. R. sig en Tid i Norge og
kom allerede da i Strid med det lybske Kontor i Bergen om
Grunden til et Par af de store Kjøbmandsgaarde paa Bryggen, som
havde tilhørt hans norske Forfædre. Allerede da skrev han til
Kongen, at hvis denne ikke traadte kraftig op mod Kontoret og
dets Vilkaarlighed, «saa er denne Landsende, saa vidt de overfare,
fordærvet og eders Naades Landret og skrevne Lov forkrænket og
fortrykt, thi de agte hverken Dom eller Ret».

O. 1551 var E. R. kommet i Besiddelse af Valsøgaard ved
Ringsted, der tidligere havde tilhørt Fru Anne Meinstrup og dennes
Datter Fru Sophie Holgersdatter Rosenkrantz, E. R.s Faster. I Aarene
1554 og 1555 var han Staldmester hos Christian III og blev o. 1555
Hofmarskal ved den unge Hertug Frederik (II)s lystige Hof paa
Malmøhus, indtil han 1557 forlenedes med Varberg Fæstning. Det
følgende Aar (1558) holdt han Bryllup med den 18aarige Helvig
Hardenberg (f. 28. Marts 1540), Datter af Jacob H. til Sandholt,
Arreskov m. m. (VII, 98) og Sophie Lykke. Ved dette Giftermaal
kom E. R. i Besiddelse af Arreskov, hvor han strax begyndte
Opførelsen af den store Hovedbygning, der dog først fuldendtes 1573.

Da Frederik II besteg Tronen, udsaa han strax E. R. til en
stor og vigtig Post, Lensmandsstillingen paa Bergenhus. Her havde
Christoffer Valkendorf med stor Kraft modsat sig de tyske
Kjøbmænds Overgreb og søgt at bringe dem i et undersaatligt Forhold
til den norske Krone; men dette havde selvfølgelig medført Klager
fra lybsk Side; i Juni Maaned 1559 var Christoffer Valkendorf
derfor blevet kaldt ned til Kjøbenhavn og ønskede vistnok nu selv at
blive forflyttet. E. R. havde allerede tidligere ytret lignende
Tanker, som Christoffer Valkendorf havde begyndt at gjennemføre.
Dertil kom, at hans store Godser, der for største Delen laa i det
nordenfjældske, knyttede ham til Norge. Han følte sig dog med langt
stærkere Baand knyttet til Danmark; Landet selv kunde han ikke
fordrage, skriver han til Kongen. Denne tillod ham da foreløbig at
beholde Varberg sammen med Bergenhus og udnævnte ham samtidig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free