Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resen, Hans Poulsen, 1561-1638, Theolog og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog ikke var ret stemt for den forcerede Bevægelse i Retning af
Stræng Bodstjeneste og Kirketugt, som fik Lovskraft ved den store
Forordning af 29. Marts 1629 «om Kirkens Embede og Myndighed»,
skjønt han, overtalt af Brochmand, føjede sig efter Tidsstrømningen.
Det er i det hele kjendeligt, at R. i sine senere Aar mere og
mere lod Brochmand raade, maaske i Erkjendelse af hans store
theologiske Indsigt og Dygtighed, maaske ogsaa i Erindring om,
at Brochmand havde staaet paa hans Side i en kritisk Stund, den
Gang Bisperne 1614 gik ham nær paa Livet. R. nærede vel heller
ingen Tvivl om, at det var Brochmand, der skulde fortsætte hans
Gjerning som Vogter for den dansk-norske Kirkes lutherske
Orthodoxi. R.s «Litaniskole» (1632) og flere af ham forfattede eller
oversatte Salmer (s. Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 375) vidne om, at han
var en Ven af Salmesangen. Flere af Kirkebønnerne i de ældre
Udgaver af Alterbogen ere forfattede af ham.
Efter at R. siden 1601 havde været Enkemand, ægtede han
12. Nov. 1615 sin Formands, Biskop Vinstrups, Enke, Anne Eisenberg,
der overlevede ham, men med hvem han ingen Børn havde.
Da denne hans Hustru var formuende, og han selv havde rigelige
Indtægter i sit Bispeembede, lykkedes det ham med sin tarvelige
og sparsommelige jyske Natur at blive en velhavende Mand. En
Del af denne Formue (5500 Rdl.) bestemte han med sin Hustrus
Samtykke til Legater for Studenter, Skoledisciple og fattige. Navnlig
betænkte han Herlufsholm Skole, hvis Tilsynsmand han havde
været, og som han meget yndede, samt Skolen i Holstebro, der
havde ydet ham den første Vejledning paa Videnskabernes Bane.
I Herlufsholm Kirke lod han opsætte Mindetavler over Herluf
Trolle og Birgitte Gjøe; efter hans egen Død rejste Stedets Præst,
Skolens forhenværende, vel fortjente Forstander M. Poul Jensen
Kolding (IX, 360), ham et anseligt Mindesmærke i samme Kirke.
Efter i flere Aar at have lidt af forskjellige Skrøbeligheder,
der dog ikke til Stadighed havde hindret R. i at udføre sin
Embedsgjerning, døde han, 77 Aar gammel, 14. Sept. 1638. Efter
eget Ønske jordedes han i Peder Palladius’ Gravsted i vor Frue
Kirke, hvis Sognepræst, M. Niels Poulsen Schandorf, for en stor
Forsamling forklarede «Jojadæ herlige Tjeneste, hæderlige Alderdom
og Begravelse» (2. Krøn. 24) med Anvendelse paa den afdøde Biskop,
i det der tillige gaves en udførlig Fremstilling af hans Levned.
Zwergius, Siellandske Clerisie S. 132 ff.
Brandt og Helveg, Den danske Psalmedigtning I.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III.
O.Andersen, Holger Rosenkrantz.
H. F. Rørdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
