Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resen, Hans Poulsen, 1561-1638, Theolog og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ikke blot det lærde Skolevæsens Fremme laa ham varmt paa
Hjærte, men ogsaa Folkeundervisningen. En Række Smaaskrifter
af ham vidner om, hvor stor Vægt han lagde paa Katekismusundervisningen,
den, som alle skulde have Del i. I sit Skrift «De
visitatione catechetica» (1627) udtaler han det Ønske, at den gamle
Skik med Konfirmation ved Haandspaalæggelse maatte blive gjenindført
som Afslutning paa Katekismusprøven for de unge og som
Indledning til deres første Altergang. For R. vare Minderne fra
Reformationens Dage dyrebare. For at opfriske dem udgav han
paa ny, til Dels i Oversættelse, Skrifter af Savonarola, Luther,
Bugenhagen, Melanchthon og Peder Palladius. Hans Mundheld
skal have været: «Glemmer jeg dig, min kjære Luther, og din
lille Katekismus, da blive min højre Haand forglemt». Et Blik
paa Titlerne paa de Skrifter, R. har udgivet, viser noksom, i hvor
høj Grad det har været ham magtpaaliggende at gjøre Katekismens
Indhold til Menighedens sikre og umistelige Eje.
Da R. i det mindste i sin Manddoms kraftigste Aar stod som
en Stridens Mand, der med sin stærke Haand atter tvang det
danske Kirkeskib tilbage til Luthers Kjølvand, som det havde
været paa Veje til at forlade, maatte Dommen over ham blive
meget forskjellig. Medens der var dem, der fnøs af afmægtig
Harme imod ham og «Resenianismen», var der andre, der med
udelt Beundring saa op til «den store» R.s mægtige Skikkelse.
Ogsaa i andre kirkelige Forhold greb denne ind med kraftig Haand
og uden Persons Anseelse, som da han 1633 tvang den tyske Præst
i Kjøbenhavn M. Bernt Meier (XI, 220), en Mand, som han
vistnok ellers havde megen Agtelse for, til at føje sig efter de danske
Kirkeskikke og Kirkelove, som han mente at kunne tilsidesætte.
Over for den lærde og fromme Holger Rosenkrantz og hans
særlige theologiske Anskuelser viste R. derimod større Frisind end
Dr. Jesper Brochmand, skjønt R. dog ikke fandt det betimeligt
at tage bestemt Afstand fra sin Kollegas, som det maatte synes,
pietetsløse Optræden over for den højt fortjente Adelsmand.
R.s Bispeaar faldt til Dels sammen med Trediveaarskrigens
Ulykker og Ødelæggelser, der jo ogsaa for Danmarks indre og
ydre Historie bleve et sørgeligt Vendepunkt. At den aldrende
Biskop derved fik et mørkt Blik paa Tiden og med Opgivelse af
Ungdomsidealer lod sig føre med af reaktionære Strømninger, og
at han under slige Forhold fandt sig kaldet til at mane til Bod
og Bedring, kan jo findes rimeligt. Imidlertid vides det, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
