Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reedtz, Holger Christian, 1800-57, Diplomat, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var ikke blot decideret Helstatsmand og stærkt konservativ, han
manglede Forstaaelse af andre Synsmaader, der, om de end ofte vare
ensidige og til Dels uigjennemførlige, dog havde Krav paa at tages
med i Beregning. Han savnede ogsaa Evne til at skaffe sine
Anskuelser Indgang – han udtrykte sig med Vanskelighed, og selv
hans Mæle var ham imod –, skjønt Medlem af Landstinget 1849-51
deltog han aldrig i den offentlige Forhandling, og han indlod sig
sjælden i nogen nærmere Tankeudvikling med sine national-liberale
Kolleger i Ministeriet, som han tvært imod oftere frastødte ved et
saarende og hensynsløst Væsen. Hans Indflydelse i Statsraadet var
derfor kun ringe. Forgjæves modsatte han sig Notabelprojektet, som
det da paa hans Forslag overdroges Grev Sponneck selv at anbefale
i Wien og Berlin. Hvis han virkelig den Gang forudsaa Virkningen
af denne Sendelse og senere med Hensigt virkede hen til, at Valget
af Notablerne blev, som det blev, viste han unægtelig ved denne
Lejlighed stor Behændighed i at naa sit Ønske, at bringe Notabelprojektet
til at strande. Paa samme Tid truede Misfornøjelsen med
den danske Styrelse af Slesvig med at berøve os endog Ruslands
Støtte, og man besluttede derfor, at R. skulde søge Kejser Nicolaus
i Warschau for at bibringe ham et retfærdigere Syn paa Personer
og Forhold i Kjøbenhavn. Nødig paatog han sig denne Mission,
hans Bestræbelser lykkedes i alt Fald ikke, og i Slutningen af Juni
1851 vendte han tilbage og meddelte sine Kolleger i Statsraadet,
at han ikke kunde vedblive som Udenrigsminister, da de 3 nordiske
Hoffer «ikke nærede nogen Tillid til den danske Regering i dens
daværende Sammensætning». Ministeriet demissionerede 28. Juni,
og 13. Juli rekonstrueredes det i mere helstatlig Retning. Saaledes
havde R., der beholdt Udenrigsministeriet, foreløbig sejret, men
dette forøgede kun Vanskelighederne for ham, thi Magternes
Fordringer stege, jo mere de ansaa ham for nu at være Herre over
Situationen. Det var han imidlertid langtfra, og da han end ikke
i Ministeriet, end sige i Rigsdagen, var i Stand til at opfylde de
Forlangender, der stilledes til ham, til Dels ikke uden Anledning
tidligere given af ham selv, og da han ikke var i Besiddelse af
den Smidighed og Kombinationsevne, der udfordredes for at klare
denne vanskelige Situation, afløstes han af Bluhme som
Udenrigsminister 18. Okt. 1851.
Hermed var R.s politiske Rolle udspillet, thi vel udnævntes
han til Medlem af Rigsraadet af 26. Juli 1854 og gik saaledes som
kongevalgt Medlem over i Rigsraadet af 2. Okt. 1855, men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
