- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
560

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reedtz, Holger Christian, 1800-57, Diplomat, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indrømmelser i Udsigt, som Regeringen ikke godkjendte, og
undertegnede den fordærvelige Erklæring af 27. Sept. I Slutningen af
Maj 1849 var R. paa ny i Berlin for at underhandle om
Fredspræliminærer. Her fra skrev han hjem, at det var absolut
nødvendigt for den diplomatiske Situation, at Danmarks militære
Overlegenhed over Slesvig-Holstenerne konstateredes, og han blev
saaledes medvirkende Aarsag til Udfaldet fra Fredericia 6. Juli. Da
han fik Underretning om Sejeren, før denne blev almindelig bekjendt,
benyttede han resolut sin Kundskab til at faa Præliminærer og en
Vaabenstilstand undertegnede 8. og 10. Juli. Man havde i Kjøbenhavn
ventet bedre Vilkaar, og R. havde overskredet sine Instruxer,
men havde han ikke gjort, hvad han gjorde, var vor militære og
diplomatiske Stilling vistnok bleven meget mislig. Hverken
Regeringen eller den offentlige Mening var imidlertid tilfreds med
hans Egenraadighed, og det var ogsaa kun paa Pechlins
udtrykkelige Begjæring, at R. medgaves ham som 2. befuldmægtiget ved
Fredsforhandlingerne i Berlin i 1850. Disse førtes vel væsentlig af
Pechlin, men R. gjorde dog ikke ringe Gavn. I Brev til Madvig
skriver Scheel om ham: «R. er uden Tvivl en ret fin Diplomat.
Han forstaar godt at holde Pechlin tilbage, naar denne bliver for
ivrig. – Han véd godt at pumpe Efterretninger og Meninger –
de sidste vel ikke altid ganske oprigtige – ud af Folk og har
altid en Vittighed paa rede Haand for at blive fri for at svare
paa et ubekvemt Spørgsmaal.» Scheel kunde sikkert have tilføjet
til denne Beskrivelse, at naar R. behøvede at vinde Tid for at
besinde sig, greb han, som hans Vane var, til det gamle
diplomatiske Universalmiddel og fyldte sin store Næse med en
utrolig Mængde Snus.

Efter sin Hjemkomst overtog R. 14. Juli den Stilling i
Udenrigsministeriet, som Chr. H. Bille (II, 218) havde beklædt siden
Sept. 1849, og da Grev A. W. Moltke ønskede at fratræde
Udenrigsministeriet, udnævntes R. til hans Efterfølger 6. Avg. 1850.
R. var vel ikke noget hurtigt Hoved eller en aaben og frejdig Karakter,
der vækker Sympathi, og en vis affekteret Originalitet kastede
stundum et Skjær af Excentricitet over hans Personlighed; men han
var en brav, forstandig og selvstændig Mand og havde mange
Betingelser for denne Post. Som regulær Diplomat besad han fuldt
Kjendskab til Former og Forretningsgang, var personlig kjendt og velset ved
de fremmede Hoffer og sine Kolleger i Ministeriet langt overlegen i
Forstaaelse af den almindelige politiske Stilling i Evropa. Men han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free