Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Jørgen, o. 1652-1713, Officer - Rantzau, Marqvard, -1640
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin vante Energi alt ind paa at tilintetgjøre Fjenden, og dette
lykkedes ham ogsaa i den Grad, at Udfaldsstyrkens hele Artilleri
blev taget, og dens Fodfolk, o. 2500 Mand, blev hugget ned eller
fanget, efter Sigende paa 31 Mand nær. Efter denne Bedrift blev
R. forfremmet til General til Hest. Wismars Cernering blev
ophævet i Jan. 1712, men R. forblev i Meklenborg, indtil Hæren i
Slutningen af Aaret blev trukken sammen ved Gadebusch. Han
kom ikke til at tage Del i Slaget; han laa dødssyg i Lybek og
døde her i de første Dage af Marts 1713.
R. havde 19. Jan. 1685 ægtet Marsille Gabel (d. 1733), Datter
af Statholder Christoffer G. (V, 512). Han ejede Bygholm ved
Horsens.
Jahn, De danske Auxiliairtropper II.
Løvenskiold, Livgarden til Fods S. 169 ff.
Kgl. Krigsvetenskapsakad. Tidskr. 1889, Nr. 18.
Vort Forsvar, Nr. 337 (1893).
H. W. Harbou.
Rantzau, Marqvard, –1640, Søn af Breide R. til Neverstorf,
deltog som Kompagnifører i Kalmarkrigen. Under Christian IV’s
Rustninger 1621 fik han Brev paa at hverve Fodfolk og ved
Kongens Forberedelser til Deltagelse i Trediveaarskrigen i Febr. 1625
Bestalling som Kapitajn til Fods. Snart efter nævnes han som
Oberstlieutenant og deltog med Hæder i den kongelige Hærs Tog til
Schlesien 1626-27; navnlig forsvarede han med Tapperhed i Juli
1627 Troppau mod Wallenstein; da han maatte overgive Staden,
fik han Ret til at forlade den med sine Tropper, og over
Warnemünde lykkedes det ham at komme til Danmark. I April 1628
blev han Kommandant i Glückstadt, og Forsvaret af denne Fæstning
blev hans Livs Bedrift. Samtidig med at han i sine Indberetninger
til Kongen ikke lagde Skjul paa de mislige Forhold, lykkedes
det ham at beherske disse og modstaa Fjenden; han udfoldede en
kraftig Virksomhed og gjorde gjentagne Gange heldige Udfald,
saaledes i Begyndelsen af 1629 baade mod Wilster Marsk og mod
Krempe. Fæstningen blev, takket være ham, reddet for Kongen, og
han beholdt ogsaa efter Freden Kommandantskabet i den, indtil han
omtr. ved Nytaar 1630 aftraadte det til Christian Pentz. Allerede
1626 havde han faaet Hanerau Gaard og Gods i Holsten i Forlening,
1628 fik han tillige Søllemarkgaard paa Samsø frit; den sidste
afstod han 1629 mod at faa Livsbrev for sig og sin Hustru paa
Hanerau. 1635 fik han Bestalling som Generalmajor ved Defensionsvæsenet
i Hertugdømmerne og beholdt dette Hverv til sin Død 1640.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
