Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Jørgen, o. 1652-1713, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige saa blandede; den ham stillede Opgave passede daarlig til
hans offensive Naturel. Hæren, der var under Tilbagegang fra
Bleking, fortsatte efter Krigsraadets enstemmige Beslutning Retræten
til Helsingborg. For ikke at «intimidere» Tropperne vilde R. dog
ikke gaa bag den om Byen opkastede Forskansning, men tog
Stilling uden for denne, da den svenske General Stenbock angreb
ham 10. Marts med en betydelig overlegen Styrke.
Stenbock rykkede først frem mod den danske venstre Fløj,
men vendte sig, da han her ingen Udsigt havde til at naa frem,
mod den højre som for at omgaa den, og R. lod da Rytteriet
paa den truede Fløj med Voldsomhed hugge ind paa Fjenden for
at standse ham, medens han endnu var under Opmarche. Denne
Bevægelse var i sig selv vel begrundet, og Udfaldet svarede i
førstningen til den Tapperhed, hvormed den blev gjennemført.
R. selv var, som han skriver i sin Rapport til Kongen, «udi
Démesléen, hvor det var haardest», – men netop derved forspildte
han, hvad han saa vel havde begyndt; Ledelsen slap ganske ud af
hans Haand. Den Forstærkning, som det sejerrig begyndte
Modangreb nødvendig behøvede, blev spædt til i Draabevis, og det
blev derfor til sidst kastet, saa at Fjenden kom om i Flanke og
Ryg paa den danske Hærs Centrum, der planløst havde fulgt højre
Fløjs Fremrykning; Slaget var herved uhjælpelig tabt. R., der
fik et Skudsaar i Brystet, søgte alligevel en Tid lang at holde
igjen, men maatte forlade Valpladsen, inden Slaget var endt.
Ved at meddele sin Broder, at Skylden for Nederlaget maatte
tilskrives R.s Ubesindighed, tilføjede Overkrigssekretæren C. Lente
(X, 204) skadefro: «Mais c’était alors le heros de la noblesse
Danoise!» – en Klasse, der som bekjendt heller ikke kunde glæde
sig ved Frederik IV’s Tillid. Alligevel slog Kongen ikke Haanden
af R., og Aaret efter fik denne Lejlighed til, om end under mindre
Forhold, at vise, at han havde lært af sine Fejl. Da den danske
Hær 1711 fra Holsten rykkede mod Stralsund, blev R. efterladt
ved Wismar for med 6 Regimenter til Hest og 2 Batailloner til
Fods at blokere Fæstningen fra Landsiden. Efter at Blokaden
havde varet i nogle Maaneder, besluttede den svenske Kommandant
at forsøge et større Udfald Natten til 5. Dec. R. fik Nys herom
og traf sine Forholdsregler derefter. Med mindre Styrker spærrede
han af for Fjenden, hvad Vej denne end maatte komme, og med
sin Hovedstyrke holdt han sig rolig tilbage, indtil han kunde overse,
hvorledes Begivenhederne udviklede sig. Saa først satte han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
