Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik, 1526-98, Statholder i Slesvig og Holsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han kunde have sparet det; thi ved de Wallensteinske Troppers
Erobring af Breitenburg 1627 blev det splittet og for største Delen
ødelagt. Trods forskjellige Bidrag til dette Spørgsmaal trænger dog
Restens Skæbne til nøjere Undersøgelser.
H. R. var end videre selv Forfatter. Han udgav Bøger om
Astrologi, om Sundhedspleje, om Krigsvæsen; uden Tvivl har hans
Stab af Litterater dog hjulpet ham. Mere personlig tilhøre
rimeligvis andre Værker ham, der vise delvis andre af hans Interesser
end dem, vi hidtil have dvælet ved. Fortrinsvis tænkes herved paa
hans Mindeskrift over Faderen (under Psevdonymet «Coroneus»),
hans Historie af Ditmarskerkrigen (under Psevdonymet «Cilicius
Cimber») og hans Beskrivelse af den cimbriske Halvø (først udgivet
1739 af Westphalen efter et Haandskrift). Nøje sammenknyttede
ere i dem alle Slægtstoltheden og Kjærligheden til hans Land. De
førstnævnte ere historisk-geografiske Kildeskrifter om vigtige
Begivenheder og Forhold i Hertugdømmerne, men navnlig en Lovprisning
af hans Fader, til Dels af ham selv. Beskrivelsen af den cimbriske
Halvø medtager ogsaa Nørrejylland, og Kongerigets geografiske og
politiske Forhold laa ogsaa saa meget inden for hans litterære
Interesser, at han satte sig i Forbindelse med Huitfeldt, med Vedel
og med Niels Kaas for at faa Oplysninger og Tegninger af Byer,
navnlig til Hjælp for den bekjendte Geograf Mercator, af hvis Atlas
han ogsaa var Medarbejder. Dog var det kun Hertugdømmerne,
han ansaa for sit Fædreland, deres Beskrivelser optage største Delen
af det nævnte Værk, og det er Kundskaben til dem, han fortrinsvis
vil udbrede i Verden. Skriftet har sit Værd ved de statistiske
Angivelser om Samtiden, men det er ved Siden heraf stærkt
fantastisk i sin antikiserende Stræben. En stor Del af det anvendes
til at prise Cimbrerne, som han naturligvis opfatter som Stamfædre til
Hertugdømmernes senere Beboere. Ved at forherlige dem vil han
forherlige sin egen Samtid. Men ogsaa denne har sin umiddelbare
Storhed, især dens Ridderskab, som han lod andre Bøger fortælle
nærmere om, og da først og fremmest den Rantzauske Slægt med
dens talrige Godser. Og som Hovedet for denne Slægt staar han
selv, han, der paa én Gang var Kongens Statholder og Cimbriens
Fører (produx Cimbriæ).
Sikkert var ogsaa H. R. en højst forfængelig Mand. Til sine
Tider falder der et forsonende Stænk af Naivitet over denne
Forfængelighed, men rent utroligt er det, hvad han har ladet sig byde
af det vamleste Smigreri af sine Litteraters Penne og Munde; uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
