Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik, 1526-98, Statholder i Slesvig og Holsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om denne Bestræbelse. Men alle Vegne prangede hans eget Navn
med Paalæg til hans Efterkommere om at værne om deres
Stamfaders Gjerninger, og han lod udgive Bøger med Beskrivelser
af sine Bygninger. Til Udsmykningen af sine Borge stod han i
Forbindelse med Medicæeren Storhertug Ferdinand af Toskana, fra
hvem han fik Marmor, Alabaster og kunstfærdige Sager, og hvem
han sendte nordiske Varer.
Denne Forbindelse var dog kun en enkelt Side af et helt
Forhold, der opfyldte ham fuldt saa meget som hans Bygningsvæsen
og hans Kunstsamlinger, nemlig den latinske Brevvexling med
Fyrster, Stormænd og lærde, hvortil knyttede sig Mæcenatstillingen
for de sidste. Nordtyske Hertuger vare hans Korrespondenter lige
saa vel som Kardinal Granvella og nederlandske og danske
Adelsmænd; men navnlig var der en utvivlsomt gjensidig Bestræbelse
efter Forbindelse mellem ham og Videnskabsmænd og latinske
Digtere. Blandt de første indtager Tyge Brahe Hæderspladsen; de
havde gjort Bekjendtskab med hinanden 1564 i Rostock og stode
siden i Venskabsforhold, og det var H. R., som 1597 efter Tyge
Brahes Bortrejse fra Danmark skænkede ham det første Asyl (paa
Wandsburg). Af andre Videnskabsmænd skulle nævnes Niels
Hemmingsen, Historikerne Chytræus og Lindeberg, Medicineren Heurnius
og især Filologen Justus Lipsius; af Digterne Tidens anseteste, men
nu ganske glemte, de lavrbærkronede Melissus, Frengel og Lauterbach.
Forholdet imellem de fleste af disse og ham beroede paa
en vis Gjensidighed, de trængte til H. R. som Mæcen, han til
deres Lovprisninger i deres Dedikationer og ikke mindst i deres
latinske Epistler. Thi disse vare den Gang ikke en Form for
privat Samkvem, de vare en Art Litteratur, og en hel Række af dem,
de saakaldte Trøstebreve i Anledning af hans Børns Dødsfald, lod
han udgive med sine egne Svar, endog i flere Oplag.
For en stor Del skyldtes den centrale Stilling, H. R. indtog
i den litterære Verden, naturligvis hans Penge, men nok saa meget
dog hans mærkelige Bogsamling. Ved Siden af Breitenburgs
Hovedfløje laa en Bygning, i hvilken oven over et Kapel Bibliotheket var
opstillet. Det var smukt ordnet og skal have talt 6300 Bind; iblandt
disse vare ogsaa talrige højst værdifulde Haandskrifter, deriblandt af
Adam af Bremens Kirkehistorie og af Albert af Stades Krønnike;
disse lod han udgive lige saa vel som forskjellige andre, hvoriblandt
klassiske Forfattere. Uden Karrighed laante han ogsaa Bøger ud.
H. R. havde paalagt sine Efterkommere Bibliothekets Udelelighed;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
