- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
443

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik, 1526-98, Statholder i Slesvig og Holsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hans politiske Liv var endt som et Nederlag, og med dyb
Sorg havde han maattet se sin talrige Børneflok tyndes ud ved
hyppige Dødsfald. Endnu kunde han ikke vide, at hans 2 Sønner
snart skulde opnaa de højeste Embeder i Kongeriget og
Hertugdømmerne. Men utvivlsomt har han med Stolthed set tilbage paa
sit Livs Gjerning. Bortset fra hans politiske Virksomhed havde
han været en Kulturbringer. Forudsætningen for, at han var bleven
dette, var 2 Ting: hans materielle Midler og hans aandelige Sans.

Allerede ovfr. er omtalt Kilderne til hans Rigdom: Giftermaalet,
Arven efter Faderen og hans økonomiske Indsigt. Ved sin
Død ejede han 18 adelige Godser. Af disse skulle nævnes
Breitenburg og Mehlbek, som han havde arvet fra Faderen, Wandsbek,
Wellingsbüttel og Rantzau, som han havde tilkjøbt sig, alle i
Holsten, Drakenburg og Rinteln i det brunsvigske, en Arv fra
Svigerfaderen, foruden Ejendomme i Slesvig og Lauenborg og endelig
Rantzausholm . hertil kom bl. a. en paladsagtig Gaard i Lybek.
Paa sine Godser indførte han Stordrift med Nedlæggelser af
Bønder-gaarde og Hoveri, men ogsaa med Skovdrift og Havebrug og med
Anlæg af alle mulige Smaafabrikker, som Olje-, Papir-, Sav-, Bore-,
Kobber- og Krudtmøller. Ved Siden heraf drev han en udstrakt
Pengeforretning; baade Philip II af Spanien og Antwerpen havde
han til Skyldnere, med den nævnte By førte han en langvarig og
bitter Strid om Gjældens Betaling. Ved alt dette fik han Midler
til at blive Hertugdømmernes første grand Seigneur. Men den
kulturelle Side heraf skabtes ved et bestemt Aandspræg hos ham.

Kun i ringere Grad havde han modtaget dette Aandspræg fra
sit Ophold som ganske ung i Wittenberg. Theologi kom aldrig
til at høre til hans væsentlige Interesser, endnu mindre de
kirkelige Stridigheder, som han endog saa ret overlegent paa, i den
Grad, at den katholske Reaktion haabede paa ham som Tilhænger.
Utvivlsomt var han dog protestantisk troende, tvivlede ikke heller paa
Djævelens Indgriben i det daglige Liv; men et Hovedpunkt i hans
metafysiske Forestillinger var Overbevisningen om Stjærnernes
Herredømme over Menneskene; de vare Midler for Skæbnen og Gud til
at paavirke alt lavere. Derfor var han en ivrig Tilhænger af
Stjærnetydningen, udgav Lærebøger i Astrologi og nedskrev i elegant
udstyrede Bøger Samlinger af Horoskoper. Med sit stærke fantastiske
Sving troede han naturligvis ogsaa paa Drømme og Varsler og
spaaede nok saa dristig om Verdensbegivenheder, hvilket indbragte
ham Drillerier fra Frederik II, naar det slog fejl. Men sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free