- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
442

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik, 1526-98, Statholder i Slesvig og Holsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

politiske Tilbøjeligheder. Fra 1591 var Striden en Kjendsgjerning,
og 1593 naaede den sin højeste Bitterhed. Faa Landretsdagen i
Slesvig By i Marts s. A. tørnede H. R. og hans Søn Gert
voldsomt sammen baade med Blome og med Johan Adolf. Den gamle
Statholder fik et heftigt nervøst Anfald og sprængte
Retsforhandlingerne ved at rejse bort med det kongelige Signet, der
skulde bruges under Aktstykkerne. Sophie svarede med at affordre ham
Regnskabsaflæggelse for hans Amt og ved at tilstille ham en
Skrivelse, der i Skarphed og Trusler overskred alle Grænser. Men H. R.
gav ikke tabt, og hans Kampmiddel blev i Forbindelse med det
danske Rigsraad at faa Formynderstyrelsen frataget Sophie og
Christian IV erklæret myndig; han vilde herved ikke alene ydmyge
hende, men navnlig forebygge, hvad der efterhaanden var blevet
Stridens egentlige Kjærne, hendes Planer om Delingen af de
kongelige Amter. Sejeren blev foreløbig hans; i Sept. 1593 overtog den
unge Konge Styrelsen i Hertugdømmerne, og samtidig blev Blome
afsat fra sit Embede som Amtmand i Haderslev, og denne Post
overdroges til H. R.s Søn Gert. Men hans personlige Sejer blev
ikke langvarig; fra Sommeren 1595 viste det sig, at hans Indflydelse
var i Aftagende hos Christian IV, der under Regeringsraadets
begyndende Opløsning nærmede sig sin Moder og mødtes med hende
i Ønsket om Forsoning. Vel kunde H. R. regne sig det til Ære,
at Tanken om Hertugdømmernes Deling døde hen, men i de
Retssager med Hans Blome, som vare voxede frem af Striden, maatte
han føle Kongens Uvilje. Og Forholdet bedredes langt fra, da
Christian IV 1596 blev Danmarks virkelige Hersker og netop nu ønskede
at vise Aristokratiet sin Myndighed, for saa vidt altsaa optog sin
Moders Politik. De strænge Advarselsskrivelser og Trusler om kongelig
Unaade, som han i Juni 1597 udstedte til flere af Ridderskabet i
Anledning af deres Smædeskrifter mod hverandre, vare ogsaa rettede
til H. R. Og næppe har det været helt frivilligt, naar denne i
disse Aar ved sine Sønner lod udtale Ønsket om at fratræde sine
Embeder. I alt Fald greb Kongen det; 24. Jan. 1598 underrettede
han ham om, at han gik ind derpaa, og affordrede ham Statholderskabet
og Segeberg Amt. Den 72aarige Mands Dage vare nu ogsaa
snart talte; han døde 31. Dec. 1598. Hans Bisættelse fandt Sted
i den af ham selv ombyggede og udstyrede Familiebegravelse i St.
Laurentius-Kirken i Itzeho. Kisten og Indskriften ventede paa ham;
selv havde han ladet dem lave; kun Pladsen til hans Dødsdag i
Indskriften stod tom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free