- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
436

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Hans, -1500-, til Nienhus, Raad i Hertugdømmerne - Rantzau, Hans, -1608, til Hasselburg - Rantzau, Hans Rigsgreve, 1693-1769, Overpræsident

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han ved Mageskifte med Hertugen Byen Lütjenburg i Holsten.
Han var Lensmand paa Segeberg maaske 1499, men i alt Fald fra
1501-ll (1508 afstod han til Kong Hans den Panteret, som han
hidtil havde haft i Segeberg som Sikkerhed for Penge, Kongen
skyldte ham); og han er rimeligvis ogsaa identisk med en H. R.,
der var Lensmand paa Glambek 1513 og 1515. Hans egen
Hovedbesiddelse var Nienhus (Neuhaus) i det nordostlige Holsten; det er
især i hans senere Aar, at han skrives hertil. Hans Dødsaar kjendes
ikke; han levede endnu 1520 og ogsaa 1522, hvis han da er den
H. R., der 1522 nævnes som Hertug Frederiks Marskal og senere
i s. A. kaldes Ridder, – Værdigheder, som vor H. R. ellers ikke
vides at have naaet. Hans Enke, Margrethe Brockdorff, skal være
død mellem 1547 og 1550.

Voss’ Excerpter i Rigsark.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. II, 126 ff.

William Christensen.


Rantzau, Hans, –1608, til Hasselburg, Søn af Caspar R.
til Schmool og Nienhof og Margrethe Rantzau, er vel næppe den
samme Hans R., der 1544 var Husfoged paa Segeberg og 1548
deltog i Frøken Annas Brudefølge til Meissen. Derimod er det
ham, som 1565 blev Lensmand paa Skodborghus, thi dette Len
havde været pantsat til hans Forældre for 20000 Mark. Selv havde
han nær mistet det 1570, i det han havde fortørnet Kongen ved
at udeblive fra en Mønstring, skjønt Tilladelse hertil udtrykkelig
var bleven ham nægtet. Pantet blev dog først indløst 1573, og da
blev han i Steden Amtmand i Rensborg, hvilken Stilling han
vistnok beholdt til sin Død. Han var tilstede ved Hyldingerne
1580 i Odense og 1603 i Hamborg og ledsagede 1590 Enkedronning
Sophie til Brunsvig. 1593 var han kongelig Raad. Foruden til
Hasselburg skrives han til Saxtorf, men da hans eneste Søn var
død, overdrog han 1607 sine Godser til sin Slægtning Marqvard R.
Han var gift med Magdalene (Poulsdatter) Ritzerow, den sidste af
sin Slægt, og døde 1608, før 18. Juni.

Thiset.


Rantzau, Hans Rigsgreve, 1693-1769, Overpræsident, Søn
af Gehejmeraad Christian R. til Salzau, Rastorf og Ascheberg
og Margrethe Rantzau, fødtes 14. Avg. 1693, blev ved Faderens
Død 1704 Arving til Ascheberg med Lindau, beskikkedes 1718 til
Landraad og udnævntes til Kammerherre. Med Brødrene Christian
til Rastorf og Ditlev til Oppendorf lod han sig 1728 optage i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free