Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Godske, o. 1501-1564, til Vamdrup og Nienhof - Rantzau, Hans, -1500-, til Nienhus, Raad i Hertugdømmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1535 var han kongelig Raad og 1536 en af Statholderne i Holsten,
men 1546 var han Hertug Hans den ældres Raad og førte 1555
med Hr. Iven Reventlow Regeringen i Hertugens Fraværelse.
Ligesom han 1538 havde ledsaget Kongen til Hyldingen i Hamborg,
saaledes deltog han ogsaa 1548 i det bekjendte Bryllupstog til
Meissen og red her med 15 Heste. Desuden blev han benyttet
til diplomatiske Hverv; saaledes var han 1536 Sendebud til
Underhandlingerne i Lybek, 1539 til Gent, 1540 til Køln og 1543 til
Kampen og Lybek. Foruden de ovennævnte Gaarde ejede han
Part i de sønderjyske Gaarde Bengaard og Vargaard, men dem
solgte han til sin Hertug. G. R. døde 22. Marts 1564, en Maaned
efter sin Hustru, Margrethe (Marqvardsdatter) Buchwald.
Danske Mag. 4. R. III, 261.
Thiset.
Rantzau, Hans, –1500–, til Nienhus, Raad i Hertugdømmerne,
var en Søn af Henrik R. Schacks Søn; som hans Moder
angives Catharina Pogwisch, hvad der dog maaske er en Fejl for
Margrethe Heest. 1491 var han Hertug Frederiks Hofmester, og
s. A. deltog han paa Kong Hans’ Vegne i Forhandlinger med
Lybek. Paa Møderne i Kalundborg 1494 og 1495, nvor der
forhandledes om Hertug Frederiks Krav paa Andel i Danmark, var han
tilstede som Hertugens Raad; og i Aaret 1500 efter Nederlaget ved
Hemmingstedt var han en af dem, der underhandlede med
Ditmarskerne om Fred. I Danmarks Historie er han dog blevet mest
bekjendt ved sin Deltagelse i de Forhandlinger med Lybek, der
førte til Forliget af 29. April 1503, et Forlig, hvis Følger skulde
faa en gjennemgribende Indflydelse paa Kong Hans’ og hans Søns
Forhold til Hertug Frederik; ogsaa paa Forligsmødet i Nykjøbing
1507 mellem Kongen og Hansestæderne spillede han en fremtrædende
Rolle.
H. R. nævnes som Lensmand paa Haderslev allerede 1479-83
– med mindre dette skulde være en anden H. R., Henriks Søn –
og atter 1495-99. Under Striden mellem Eggert Durkop og Enevold
Sovenbroder om det i 1488 ledigt blevne Slesvig Stift fik han
Bispestolens Slot Svabsted i Pant af Enevold Sovenbroder og hans
Parti paa Vilkaar, der vare til stor Skade for Stiftets Finanser;
og Eggert Durkop søgte, efter at være kommet i Besiddelse af
Bispesædet, forgjæves at tilbagevinde Slottet. 1491 forstrakte H. R.
Hertug Frederik med Penge til at indløse det pantsatte Itzeho Sogn,
som han derpaa selv for en Tid fik i Pant, og 1497 erhvervede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
