Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Daniel, 1529-1569, Feltøverste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med D. R., men henviste ham til Peder Oxe og Johan Friis. En
alvorlig Strid udbrød nu mellem Feltherren og hans Officerer paa
den ene Side og Kongen med Raadet paa den anden Side.
Kongen harmedes over, at Høvedsmændene og Obersten krævede
Retten til at arve de faldne Knægtes og Officerers Sold. Mere
end én Gang vare de døde medoptagne paa Mønstrings- og
Afregningssedlerne. Skarpt bebrejdede han Soldaterne, at de gjorde
Oprør og nægtede at gjøre Tjeneste, naar Nøden var størst.
Soldaterne svarede herpaa med at gjøre Oprør. De truede D. R. paa
Livet og arresterede de kongelige Kommissærer i Halmstad.
Kongen maatte da give Kjøb og befalede Peder Oxe at skaffe Pengene
til Veje. D. R. maatte drage til Halmstad og befri Kommissærerne.
Men kort efter kom det paa ny til et Sammenstød mellem
Feltherren og Raaderne, saa at D. R. endog krævede Lejde for at
komme over til Sjælland og tale med Kongen. Denne sendte Bud
til Henrik Rantzau, der kom til Kjøbenhavn og mæglede i Striden.
Kongen gik da ind paa, at D. R. fritoges for sin Bestilling som
Regimentsoberst, for at han med desto større Kraft kunde varetage
sit Feltherreembede. Han fik hurtig Brug herfor. I Ystad gjorde
hans gamle Regiment Oprør og forlangte Betaling i god dansk
Mønt. Det gik voldsomt til, og D. R. maatte selv der hen for at
stille dem tilfreds. Han ønskede utvivlsomt, at der skulde fares
med Lempe imod dem; han mente ikke at kunne drage ind i
Sverige uden dem. Men Kongen satte haardt imod haardt. Da
gik D. R. selv til Frederiksborg, og 3. Okt. havde han en personlig
Sammenkomst med Kong Frederik. Det ene Ord tog det andet,
og D. R. red bort efter at have truet med at nedlægge
Kommandoen. Kongen henvendte sig samme Dag med Anmodning til
Christoffer v. Dohna om at overtage Anførselen, da D. R. «fanger
Griller», «er melankolsk og uvillig». Men den følgende Dag
sendte han dog en fornyet Opfordring til D. R., der svarede, at
han «bevilgede at drage op med Hæren og lade sig bruge, som
det sig bør». Han holdt Ord, skjønt Kongen samtidig sendte
største Delen af Knægtene i Ystad til Tyskland uden at betale
dem deres Sold, og 20. Okt. 1567 rykkede han op fra Halmstad
med sin lille Hær paa det Tog, der mere end noget andet har
gjort hans Navn berømt, frygtet og æret.
Toget til Østergøtland i Vinteren 1567-68 er en Krigsbedrift
af højeste Rang. Den synes planlagt i Hovedtrækkene i Sept.
Maaned. Fra Halmstad skulde Hæren føres til Jønkøping, der fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
