Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Daniel, 1529-1569, Feltøverste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var naturligt, at der efter Sejeren ved Axtorna maatte
opstaa Ønsker saa vel hos D. R. selv som hos Kongen om at
knytte den udmærkede Feltherre nærmere til Danmark. I Jan.
1566 blev han forlenet med Trøjborg Slot i Sønderjylland, og
samtidig førtes der Forhandlinger om at overdrage ham det
kongelige Gods Oldenhorn ved Hamborg med det Formaal, at han ved
at overlade dette til sine Brødre kunde erhverve deres Parter i
den fædrene Gaard Vamdrup ved Kolding: «Saaledes kunde jeg
blive hos eders Majestæt her i Riget, hvad der ellers vanskelig
vilde kunne lade sig gjøre», skriver han til Kongen. Først 1567
fik han Oldenhorn; om Mageskiftet med Brødrene kom i Stand,
er dog uvist. Imidlertid forpligtede han sig dog allerede ved
Forleningen med Trøjborg til at varetage Feltherreposten, saa længe
Krigen med Sverige vedvarede.
Det følgende Krigsaar, 1566, høstede D. R. ingen Lavrbær.
Svenskerne havde paa ny angrebet Baahus, og der planlagdes
derfor fra dansk Side et Indfald i Vestergøtland for at drage Fjenden
bort fra den stærke Grænsefæstning. Efter mange Besværligheder
lykkedes det at samle en Hær paa 8000 Mand, og 2. Juli 1566
brød D. R. op fra sin sædvanlige Udfaldsport, Halmstad. Det blev
et af de sædvanlige Plyndringstog: Bogesund, Falkøping, Skara og
Lidkøping gik op i Flammer; men saa begyndte Pesten at hærge
Hæren, og en Maaned efter maatte Tilbagetoget iværksættes. Da
Hæren naaede Baahus, talte den kun 3000 Mand, og Resten af
Sommeren laa den i Lejr paa Gullberg Enge foran Elfsborg, hærget
af Sygdom og Mangel paa Proviant, medens Uenighed og Strid
mellem Feltherren og hans øverste Officerer lammede Krigsførelsen.
Vel var D. R. saa heldig at tilfangetage de svenske Hærførere
Charles de Mornay og Jacob Henriksson Hästsko, men til sidst var
der intet andet at gjøre end at marchere tilbage til Halmstad,
hvorfra Resterne af Hæren forlagdes i Vinterkvarter i Skaane.
Nu begyndte en trang Tid for D. R. Ulykken var den, at
han samtidig med at beklæde Feltherreposten vedblev at være
Regimentsoberst. Som saadan stod han inde for Betalingen til sit
Regiment. Men det var vanskeligt, næsten umuligt, at skaffe Penge.
Finanserne vare udtømte, Laan saa godt som ikke til at opdrive.
Under disse Forhold vægrede Soldaterne sig ved at gaa imod
Fjenden, og D. R. forlangte, at Soldaternes Fordringer skulde
opfyldes. Kongen, som hidtil personlig og med stor Kraft havde
deltaget i alle Statssager, vilde ikke længer personlig forhandle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
