Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Christian Rigsgreve, 1614-63, Overstatholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med Hensyn til hans politiske Virksomhed som Premierminister
er det sikkert, at han i Modsætning til Regeringens militære
Elementer var en Tilhænger af Indskrænkninger af Hæren; i
Hertugdømmernes Anliggender sluttede han sig til Kongens Ønske om
en Ophævelse af Fællesregeringen. I Cai Lykkes Sag havde han
før sin sidste Udnævnelse i Juli 1661 sammen med Gabel ført de
Forhandlinger, der bragte den ulykkelige Adelsmand til Forsøg paa
at frikjøbe sig for Kongens Unaade ved store Ofre af Penge og
Gods, og derefter var han i Sept. Forsidder i Højesteret, da Sagen
desuagtet kom for denne, og voterede for den strængeste Dom
(X, 507 f.). Umiddelbart efter rejste han til Bornholm i en
Sendelse, der havde flere Opgaver. Han modtog Arvehyldingen af
Øens Indbyggere, afnødte disse en stor Pengesum som Vederlag
for Kongens Gjenkjøb af deres Land fra Sverige, undersøgte
Klagerne over Gouvernøren General Fuchs (V, 483) og ordnede
Skatteforholdene. Tillige havde han det Ærende at forhandle med den
paa Hammershus som Fange siddende Corfits Ulfeldt om hans
Løsgivelse. Den i den Anledning for ham udstedte særlige Instrux
synes at vise en personlig Medlidenhed fra R.s Side mod Fangen,
hvem han fik Lov til af sine egne Midler at skjænke Vin og Øl;
men den har tillige den Mærkelighed, at den antyder langt mildere
Vilkaar for Frigivelsen end dem, som bleve Resultatet af R.s Rejse.
Paa Bornholm synes han derimod netop at være optraadt imod
Ulfeldt og Leonora Christina med Haardhed og personlige Trusler
og affordrede dem i alt Fald langt strængere Betingelser, end hans
Instrux i og for sig hjemlede. Og, som bekjendt, blev dette ikke
nok; efter hans Hjemrejse til Kjøbenhavn, hvor han ankom i
Begyndelsen af Dec., lod Regeringen Vilkaarene yderligere forværres,
og da Ulfeldt kom til Hovedstaden ved Aarets Slutning, førte R.
de afgjørende Forhandlinger med ham i sit eget Hus.
Der er herover noget gaadefuldt, og det kan næppe finde sin
Forklaring ved, at han snart efter synes at have haft en noget
svagere Stilling ved Hoffet end hidtil. Han, der for øvrigt i
Foraaret 1662 havde den næppe store Sorg at miste sin Hustru,
gjen-vandt ogsaa snart sin Indflydelse. I Maj s. A. undertegnede han
paa Gottorp den saakaldte Perækvationsreces med Hertugen; i Okt.
s. A. var han for Kongen i Dresden. I Juli 1663 deltog han i
den sidste Dom over Ulfeldt og ledede i Avg. og Sept. Forhørene
over den fængslede Leonora Christina. Men hans Helbredstilstand
var vaklende, og 8. Nov. 1663 døde han i Kjøbenhavn. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
