Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder
vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed,
og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der
kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i
videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes
Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende
hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han
holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra
Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa
vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen,
ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under
den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets
Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre
Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og
hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige.
Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter
af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag
ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os
en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle
Orthodoxis Styrke og Svagheder.
Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig,
energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad
Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen
Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var
grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har
Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige
Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard
med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu
Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen
til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og
Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin
Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i
den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske
Træer. Han døde 14. Maj 1711. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette
Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmester
i Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med
Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter
af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter
(f. 1636 d. 25. Avg. 1678).
Theol. Tidsskr., udg. af Johnson og Caspari, N. R. VII, 93 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
