- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
396

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randulf, Enevold Nielsen, 1597-1666, Præst - Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

antaget som Prins Frederiks Informator og senere Ledsager paa
hans Udenlandsrejse, ligesom han 1623 blev Lærer for Kongens
og Kirstine Munks Børn. Han skilte sig ved sit Hverv til Kongens
fuldstændige Tilfredshed, og som Løn derfor udnævntes han 1627
til Sognepræst ved Domkirken i Roskilde. Naar det hedder om
ham, at han «stod i stor Anseelse, ikke blot i Domkapitlet, hvis
Senior han var, men ogsaa blandt Rigets Magnater formedelst sin
Lærdom og ypperlige Aandsgaver», maa det formodentlig nærmest
have været ved sin Veltalenhed og sin øvrige personlige Fremtræden,
at han har erhvervet sig denne Berømmelse; thi hans Virksomhed
som Forfatter, der nu er aldeles betydningsløs, har vistnok heller
ikke i hans Levetid tildraget sig videre Opmærksomhed, om han
end leverede Indlæg (1651) i den standende Strid om Ugedagen
for Christi Korsfæstelse, en Afhandling om det ved Møgeltønder
fundne Guldhorn (1644) og en om Solformørkelsen 1654. 1658
ramtes han af et apoplektisk Slag, som det mentes, bevirket af
Sorg over Fædrelandets Ulykker, og han kom sig aldrig deraf,
saa han senere altid, naar han prædikede, maatte sidde paa en
Stol. Det er derfor underligt nok, at der baade 1661 og 1665 skal
være gjort ham Tilbud om at blive Biskop i Norge. Han døde
30. April 1666. Hans Hustru, Bente Rasmusdatter, med hvem han
1628 blev gift paa Kjøbenhavns Slot, overlevede ham til 1673.

Moller, Cimbria lit.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Giessing, Jubel-Lærere I, 360 ff.
Hundrup, Præster ved Roskilde Domkirke.
Danske Saml 2. R. I, 142. 230.

Vilh. Bang.


Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop, født i Roskilde 19. (20.?)
Avg. 1630, Søn af ovennævnte Præst Enevold R., deponerede fra
sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte
i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653.
1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan
Provst i Ramsø Herred. 1665 blev nan forflyttet til Helliggejstes
Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen
kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund
af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik
Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen
for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit
Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed.
Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder,
som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free