Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel-Plessen, Carl Theodor August Greve, 1811-92, Overpræsident
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I de følgende 7 Aar var han Hovedfører for den holstenske
Opposition, hvis Hovedkrav gik ud paa de 2 Hertugdømmers
Forbindelse i Personalunion med Danmark og paa det tyske Forbunds
Ret til Indblanding i Slesvigs Anliggender. I alle de holstenske
Stænderforsamlinger til 1863 var han Præsident, og han førte her
med stor Dygtighed Kampen mod den danske Regering, støttet af
det tyske Forbund, navnlig af den preussiske Regering, i hvis
Interesse det laa at puste til Ufredens Ild i den danske Stat, til
Øjeblikket kom til et nyt væbnet Angreb. Denne preussiske Taktik
lykkedes ogsaa, og alle den danske Regerings Forsøg paa at stille
Holstenernes Fordringer tilfreds strandede. Fra 1859 antoge S.-P.s
Angreb paa den danske Regering en stedse skarpere Form ved
den hensynsløseste Kritik af Regeringens Forholdsregler i Slesvig,
saa at Stemningen i Tyskland var godt forberedt, da Katastrofen
indtraf 1863. Endnu i Dec. 1863, da de i Hamborg forsamlede
holstenske deputerede vedtoge en Adresse til Forbundsdagen, som
opfordredes til at hævde Hertugen af Augustenborgs Arveret til
Holsten og Slesvig, optraadte S.-P. som Talsmand for en
Personalunion under Christian IX og stemte imod Adressen, men et Aar
efter indgav han tillige med 15 Ridderskabsmedlemmer en Adresse
til Kongen af Preussen og Kejseren af Østerrig, hvori de forlangte
begge Hertugdømmernes nøje Tilslutning til det preussiske Monarki,
og den preussiske Ministerpræsident Otto v. Bismarck-Schønhausen
udtalte under Landdagsforhandlingerne i Berlin om Annexionen,
at S.-P. nød hans fulde Tillid, eftersom han var den første
Slesvig-Holstener, der 1864 til ham havde udtalt den faste Beslutning
ene at ville virke for Hertugdømmernes Tilslutning til Preussen, og at
S.-P. derfor ikke fortjente at mistænkes for at tjene danske
Interesser. Under Fredsforhandlingerne 1864 paakaldte de allierede
Magter S.-P.s Bistand ved den finansielle Opgjørelse, som begyndte
at volde Vanskeligheder paa Grund af de forskjellige Standpunkter.
Den danske Regering havde beregnet den Del af Statsgjælden,
som skulde falde paa de afstaaede Landsdele, til 41 Mill. Rdl.,
medens S.-P. ansatte den til 22 Mill. Resultatet blev derved meget
ugunstigt for Danmark, som kun fik 29. Mill. udbetalt mod at
overtage hele Monarkiets Statsgjæld, som medio 1864 var næsten
108 Mill. Rdl.
Strax efter Annexionen udnævntes S.-P. til Overpræsident for
den nye preussiske Provins Schleswig-Ho]stein og fik Titel af virkelig
preussisk Gehejmeraad. 1868 blev han Kurator for Universitetet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
