- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
165

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel-Plessen, Carl Theodor August Greve, 1811-92, Overpræsident

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ansattes han som Avskultant i Finansdeputationen og blev 1837
Sekretær hos Finansministeren. Efter en 3aarig Udenlandsrejse blev
han 1841 Referendar i Kabinetssekretariatet under C. L. Tillisch,
1843 Amtmand over Sønderborg og Nordborg Amter, 1845 Kammerherre,
1846 Deputeret i Rentekammeret og Chef for 3. Sektion.
I Martsdagene 1848 tilbød P. G. Bang ham Posten som Minister
for Holsten og Lauenborg, til hvis Overtagelse P. knyttede den
Betingelse, at et Par af de liberale slesvig-holstenske Ledere skulde
medoptages i Ministeriet som Modvægt mod dets national-liberale
Medlemmer. Da Bangs Bestræbelser for at danne et Ministerium
strandede, indtraadte P. 23. Marts i A. W. Moltkes Ministerium
som Minister for alle 3 Hertugdømmer, men tog allerede Dagen
efter sin Afsked, fordi han ikke vilde paatage sig Ansvaret for det
Svar, som Kongen maatte give den slesvig-holstenske Deputation,
der i de Dage var i Kjøbenhavn. Medens de fleste holstenske
Embedsmænd rejste bort ved Oprørets Udbrud, blev P. i Kjøbenhavn
og gik Regeringen til Haande paa forskjellig Maade, efter
at han 24. Nov. havde faaet sin Afsked som Rentekammerdeputeret.

I Efteraaret 1848 sendtes han til Lauenborg for at indsætte en
ny Øvrighed og ved Nytaarstid 1849 til Berlin for at underhandle
om den Erstatning, der i Følge Malmøkonventionen skulde gives
for de i Jylland opkrævede Naturalrekvisitioner. Medens han var
i Berlin, fik han tillige det Hverv at opsige Vaabenstilstanden og
at indlede Fredsforhandlinger med den preussiske Regering. I Avg.
s. A. ledsagede han Tillisch til Flensborg for at gjøre Tjeneste
som Departementschef i Bestyrelseskommissionen, i hvilken
Egenskab han flere Gange havde skarpe Sammenstød med Preusseren
Eulenburg. Sit Standpunkt som udpræget Helstatsmand godtgjorde
han ved i Dec. 1850 at deltage i Dannelsen af Grundejerforeningen
sammen med Blixen-Finecke, Frijs-Frijsenborg og Holstein-Holsteinborg.
Da Holsten 1852 atter kom ind under Kongens fulde Myndighed,
blev P. af den holstenske Minister Reventlow-Criminil sendt
til Kiel for at overtage dette Hertugdømmes midlertidige Bestyrelse,
og Aaret efter udnævntes han til Overpræsident og første Borgmester
i Altona, s. A. til Kommandør af Danebrog, ligesom han
s. A. fik Tilladelse til at føre Navnet Scheel-Plessen; men da han
stillede sig i Opposition til Regeringen, først i den holstenske
Stænderforsamling, til hvis Præsident han valgtes, derefter i
Rigsraadet (valgt af de holstenske Stænder), hvor han forhindrede al
mindelig Overenskomst, fik han 15. Juni 1856 sin Afsked af Scheele.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free