Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phister, Joachim Ludvig, 1807-96, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den lune Prokurator Barding i «Soldaterløjer». Omvendt kunde
Ph. iklæde den sunde Fornuft et dumladent eller naivt Ydre, f. Ex.
som Henrik i «Den politiske Kandestøber» og Sganarel i «Don
Juan», og han naaede en fuldendt komisk Virkning netop ved
Modsætningen mellem Ræsonnementernes Forstandighed og
Udseendets Taabelighed.
Ph. var sikkert den største Forvandlingskunstner, den danske
Scene nogen Sinde har ejet, og hans Kunst rakte derfor over
endnu mange Karakterfelter: han illuderede lige fuldkomment som
den nøgterne Slubbert August i «Sparekassen» og den romantiske
Tyveknægt Skriverhans i «Æventyr paa Fodrejsen», som den
jordbundne Skolelærer Sørensen i «Intrigerne» og den halv overjordiske
Jerusalems Skomager i «Gjenboerne», han formaaede at udstyre
den snigende Bagvasker Don Bazile i «Barberen i Sevilla» med
en dæmonisk Uhygge og paa den anden Side at gjøre en simpel
Tyveknægt som Robertson i «De deporterede» til en udelukkende
komisk Figur; paa samme Vis kunde han fremstille den halv
afmægtige Gammelmandslystenhed snart i fuldstændig komisk
Belysning (Vinter i «Et Æventyr i Rosenborg Have»), snart med h
æslig Naturalisme (Olifur i «Brama og Bajaderen»).
Ph., der 1861 havde faaet Titel af Instruktør, fejrede 27. Maj
1867 sit 50 Aars Kunstnerjubilæum ; Aaret efter spillede han sin
Klokker Link i «Nej» for 150. Gang. Han stod tilsyneladende
endnu i usvækket Kraft, da han i 1872-73 indgav sin Afskedsbegjæring,
men umærkelig for alle andre havde hans Hukommelse
ved momentane Brist mindet ham om Alderens Komme; 21. Maj
1873 fandt hans Afskedsforestilling Sted, han optraadte som Henrik
i «Henrik og Pernille», viste sig som Klokker Link i Monologen
«Ja» og fremsagde til sidst en Epilog af F. L. Høedt. Ved sin
Afgang blev han Professor. Senere optraadte Ph. adskillige Gange
ved velgjørende Privatforestillinger, og ved Holbergs 200 Aars
Jubelfest 3. Dec. 1884 stod han atter paa det kongl. Theaters Scene: først
reciterede han den ældre Holbergfremstillers Parti i Festkantaten og
derefter spillede han Oldfux i «Den stundesløse»; endnu en Gang,
ved sin Hustrus 50 Aars Skuespillerindejubilæum 1885, viste han
sig som Arv i «Henrik og Pernille» paa det kongl. Theater, men
hans Spil disse Aftener var kun en mat Afglans af hans geniale
Kunst. – Ph. gav 3 Gange Gjæsteroller i Norge: 1839 med Wilh.
Holst paa Christiania Theater, 1843 med N. P. Nielsen i Christiania
(4 Uger) og i Drammen (5 Forestillinger) samt 1864 paa Christiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
