- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
104

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phister, Joachim Ludvig, 1807-96, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indgroede Drankertilbøjelighed, end Ph. og sikkert før ham
Lindgreen gjorde: Ph. dæmpede det frastødende i den første Passion
med Diskretion, og over det hæslige i den sidste bredte han med
sit Vid en humørfrisk Gratie. Ph. gjorde Jeppe med ét Ord
sympathetisk; hele Fremstillingen var anlagt paa at vække Tilskuernes
Medfølelse, derfor gjorde han Jeppe i Baronforklædning komisk og
ikke raa, komisk-forknyt i Sengen og komisk-overgiven ved Bordet,
og derfor gjorde han Jeppe rørende, rørende-skikkelig, hvor han
tog Afsked med Livet, og rørende-forkuet over for Nille. Ph., der
først mange Aar efter Lindgreens Bortgang vovede sig til Jeppe,
havde gjennemarbejdet Rollen til de mindste Enkeltheder, og han
udførte den med en kunstnerisk Sikkerhed og en indtrængende
Forstaaelse, med en livsvulmende Fantasi og en frodig Opfindsomhed,
der gjorde hans Jeppe til et Mesterværk af allerførste Rang.

Medens Ph.s Virksomhed i den Holbergske Komedie saaledes
var af væsentlig bevarende Karakter, blev han i mangfoldige af de
Stykker, der skreves i hans Theatertid, den grundlæggende, i det
dels Forfatterne dannede deres Figurer over hans Evner, dels han
af intet eller af nogle løse Streger skabte en lyslevende Skikkelse;
han blev i mange Vaudeviller og Lystspil den store Skaber af en
Række Mennesker af Kjød og Blod, hvis strængt korrekte Omrids
han fyldte med en livgivende Gemytsrigdom. Og medens Ph. i
sit klassiske Repertoire gjærne tillagde sine Figurer saa meget Vid
som muligt – betegnende er det i denne Henseende, at han
gjorde Jeppe til en virkelig vittig Mand –, var Væsensegenskaben
for en stor Del af hans Roller i det nyere Repertoire netop
Dumhed. Han forstod at variere denne fra tykpandet Stupiditet som
hos Niels i «Kjøge Huskors» til elskværdig Naivitet som hos
Klokker Link i «Nej», fra sløv Ubekymrethed som hos Skomager
Tokkerup i «En Spurv i Tranedans» til geskæftig Godtroenhed
som hos Per Qvit i «Pak», fra forlegen Uerfarenhed som hos
Mikkel i «De danske i Paris» til stivnet Uberørthed som hos Lord
Hastings i «Ninon». Naar Dumheden skulde parres med
Elskværdighed, bredte Ph. ofte et barnligt Anstrøg over Figuren, og
denne Barnlighed kunde som hos Ole i «Abekatten» strejfe
Sentimentaliteten. Ph. var aldrig lystigere i sin Komik, end naar han
kunde udlevere til Latteren de narrede, og jo Møgtigere disse
indbildte sig at være, desto ubarmhjærtigere fremstillede han deres
Latterlighed; hans Repertoire tæller paa dette Felt 2 fuldkommen
geniale Figurer: den hastige Politichef Desaunais i «Michel Perrin»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free