Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overskou, Thomas, 1798-1873, dramatisk og theaterhistorisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kongl. Skuespiller. Vel besad O. som Skuespiller en tør Komik,
men han naaede dog ingen Sinde op over Brugbarhedernes Klasse,
og skjønt han efterhaanden havde faaet et temmelig omfattende
Repertoire, udfyldtes hans Plads let, da han 1842 efter eget Ønske
afskedigedes.
Da O. opgav Skuespillervirksomheden, havde han længst vundet
sig et anset Navn som dramatisk Forfatter, som national
Lystspildigter. Hans første Arbejde, Femakts-Dramet «Farens Dage»
(1826), var et Spektakkelstykke efter tysk Mønster, fuldt af
melodramatiske Rædsler og Effektfraser; Stykket fik en ublid Modtagelse,
som O. troede skyldtes den Omstændighed, at han ikke var
Student, ikke havde, som han siger i sine Erindringer, «godtgjort
æsthetisk Dannelse ved at tage Examen artium», men han indsaa
dog, at det Varsko, der et Par Aar tidligere havde lydt til
Skuespilleren: «Det tragiske eller dermed beslægtede forlade han ganske!
Hans . . . deslige Roller vil stedse blive Parodi», med lige saa fuld
Føje kunde rettes til Forfatteren, og han vendte sig fremtidig mod
Komedien. Hans første Arbejde paa dette Felt, Femakts-Lystspillet
«Tre Maaneder efter Brylluppet», der 1828 fremkom strængt
anonymt, var et svagt Begynderarbejde i den gamle Intrigekomedies
Smag med en Tjener og en Kammerpige som Drivhjul; Handlingen
foregik vel nominelt i Kjøbenhavn, men Stykket var ellers mere
tysk end dansk, kjendelig paavirket af Schrøder og Kotzebue. Med
Lokalfarven var O. langt heldigere i sit næste Arbejde,
Enakts-Lystspillet «Misforstaaelse paa Misforstaaelsen, vel laa der
mellem Theatrets Opførelse af dette og dets Forgænger ikke stort mere
end en Maaned, men i den i Virkeligheden adskillig længere Tid,
der var hengaaet mellem Udarbejdelsen af disse 2 Stykker, havde
O. stiftet Bekjendtskab med den engelske Komedie fra det
foregaaende Aarhundrede. Denne Kundskab sporedes allerede i
«Misforstaaelse paa Misforstaaelse» og blev af Betydning for hans
senere Lystspildigtning.
Han lærte af de engelske Komedieforfattere fra den Tid som
Vanbrugh og Congreve at søge Forbillederne til sine Personer
ikke i den gamle Komedies staaende Fagfigurer, men i det daglige
Liv, i «komiske Originaler, som af Forfatterens Lune førtes fra
Livet ind paa Scenen for sandt og kraftigt at præsenteres i al deres
Latterlighed». Og O., der efter sine egne Ord ikke betragtede
«Regler i Kunsten som Krykker, der ere de lamme til kun liden
Gavn og de førlige til Hinder», dannede sig efter de engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
