Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Frederik, 1809-76, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa aabenhjærtig sine Ungdomsdaarskaber for hende: hans
bevarede Breve vise, at han af egen Erfaring vel kjendte de Fristelser,
som han senere skildrede i Adam Homos Ungdomsliv («Piger, Vin
og Kortenspil»). Han udtaler ogsaa i oprigtige Ord de aandelige
Kvaler og den Anger, som følge efter Udskejelserne; men samtidig
kan han ikke lade være at ærgre sig over, at han «kan være lystig,
fornøjet, spøge og spase, gjøre Kommers og bære sig, som han
ikke vidste, hvor han skulde anbringe de tusend Løjer og Indfald,
som for andres Øjne sidde en paa Læberne og i Blikket, ja lyve
allerstærkest, naar Sandheden gjærne styrtede frem i tusende
Taarer». Han var den Gang ogsaa en Læser og Beundrer af Heine:
han sender Fru Hansteen hans «Reisebilder» med Ønsket om, at
det maa fornøje hende at læse dem, hvorpaa han tilføjer: «den
fromme Charite (*dvs.: Fra Hansteens yngre Søster og F. P.-M.s senere
Hustru) vil sagtens korse sig nogle Gange over dem; men i
Grunden tror jeg, at det er en meget gudfrygtig Bog». Han var i
denne Periode noget af en smægtende Cherubino d’Amore og
noget af en kaad Galning, som uden videre Hensyn tillod sig alle
Haande Ting, der spillede paa Grænsen af, hvad der ansaas for
at gaa an. En Gang under et Feriebesøg hos sin Fader i Aarhus
Bispegaard behagede det ham paa et Klubbal at gjøre voldsom
Kur til en ung Kjøbmands Kone, som især tiltrak sig hans
Opmærksomhed ved en højrød Kjole, og han havde fremfor alt en
kostelig Morskab af at gjøre Manden, «som lignede en Bulbider»,
rasende jaloux. Allerede tidligere havde den gamle Biskop faaet
en skriftlig Anmodning om at holde sin Søn i Ave; men det var,
som man ser, lettere sagt end gjort. Selv naar han var kaadest,
bevarede hans Væsen dog altid Præg af en vis aristokratisk Ynde;
i hans ældre Aar gjorde hans Personlighed et Indtryk, som en
bekjendt samtidig træffende karakteriserede med Ordene: Marquis
– Marquis lige ud i Fingerspidserne! og om han end i
Ungdommen har været noget skjødesløsere med sin Person, saa har
det ogsaa nok passet den Gang.
Imidlertid havde han allerede som Student vundet stort Ry
og Yndest som Digter. Han debuterede 1831 med et større lyrisk
Digt: «Raab til Polen», der flammer af ungdommelig Begejstring
og allerede er meget sikkert i Formen. Aaret efter kom «Fire
Romancer» (sign. VIII, 6), der ere mindre ejendommelige, og det
Femakts-Skuespil «Kjærlighed ved Hoffet», det eneste af hans
Arbejder, som har ført et varigt, skjønt aldrig stærkt fremtrædende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
