Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hall være blevne Chefer hver for sit Kabinet og have afløst
hinanden i Regeringen; her kunde den ene ikke undvære den anden,
og som Kolleger maatte der alt for let opstaa en vis Skinsyge
imellem 2 Mænd, som vare alt for betydelige, til at i Længden den
ene kunde underordne sig den anden.
Saaledes var Forholdet, da Tronskiftet indtraadte. 24. Dec.
1863 indgav Hall Ministeriets Demission, som Kongen modtog
d. 28., og samme Aften overtog M. paa Kongens Opfordring at
danne et nyt. M. havde indtrængende opfordret Hall til at
rekonstruere Ministeriet, han havde erklæret, at han i alt Fald ikke
vilde udsætte sig for, at, ligesom i 1859, Styrelsen gled over i
ubekjendte Hænder, og endelig anmodede han Hall om at indtræde
i det nye Kabinet som Kultusminister. Ulykkeligvis afslog Hall det;
han vilde formodentlig have kunnet udøve en gavnlig Indflydelse
paa det afgjørende Tidspunkt. 31. Dec. dannedes det nye
Ministerium med M. som Konseilspræsident og Finansminister. – De
faktiske Begivenheder under M.s Styrelse ere tilstrækkelig bekjendte,
men først Fremtiden vil kunne kaste det Lys over disse
Begivenheders indre Historie, Aarsager og Motiver, som behøves for at
bedømme, hvad Ansvar der falder paa M. personlig. Hvad der er
vist, er, at hvem der end havde staaet i Spidsen for Regeringen,
vilde Krigen ikke have været til at undgaa, og at alle ydre og
indre Omstændigheder vare saa uheldige for os som vel muligt.
M. har i Rigsraadet og i Rigsdagen vist, at de Skuffelser, som
Krigsbegivenhederne bragte os, ikke kunne lægges ham til Last,
og da Rømningen af Danevirke fremkaldte en Bevægelse i
Kjøbenhavn, som kunde have haft uberegnelige Følger, skyldtes det alene
hans koldblodige Besindighed og overordentlige Aktivitet, at
Ordenen saa hurtig blev gjenoprettet. Derimod bærer han Ansvaret
for den skæbnesvangre Statsraadsbeslutning af 21. Juni, som
forkastede det engelske Voldgiftsforslag. M. frygtede for, at
Resultatet af en Voldgiftskjendelse vilde blive en Delingslinje, der i alt
Fald ikke naaede længere mod Syd end til nord for Flensborg,
hvorved altsaa en Del af det dansktalende Slesvig og navnlig
Hertugdømmets danske Hovedstad vilde tabes. Dette var saa meget
rimeligere, som Tyskland havde erklæret, at det ikke paa Forhaand
vilde erklære sig bundet ved Kjendelsen, og i det højeste havde
vist sig villigt til at modtage Linjen Bov–Højer. Men hellere end
at udsætte det danske Folks Integritet for en saadan Sønderlemmelse
mente M. ikke at burde unddrage sig Ansvaret for at prøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
