Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stempelvæsen, Sønæring, Handelsvægt, Arveafgift, Jærnbanesystemet,
Kirke- og Præstegaardssyn osv. Han skal i denne ene Session have talt
ikke mindre end 766 Gange, Møderne i Rigsdagen trak ikke
sjælden ud til Kl. 1-2 om Natten, men altid var han tilstede, lige
aandsfrisk og slagfærdig. Det var maaske den lykkeligste Tid i
hans Liv. I alle Partier og fra alle Sider anerkjendtes med
Beundring dette omfattende Reformarbejde, og ved et Afskedsgilde,
som 100 Rigsdagsmedlemmer afholdt ved Sessionens Slutning,
udbragte J. A. Hansen hans Skaal.
Desto større blev Skuffelsen, da Hall i Sommeren 1861
besluttede at besætte Indenrigsministeriet med Lehmann. 15. Sept.
maatte M. saaledes afgive dette og indskrænke sig til sit
Kultusministerium, hvad der næppe tjente til at forbedre Forholdet mellem
ham og Konseilspræsidenten. Det vilde have været en stor Lykke,
hvis de havde kunnet slutte sig sammen i et fast og enigt
Samarbejde, thi den enes Idérigdom, Initiativ og Arbejdsevne fandt et
fortræffeligt Supplement i den andens praktiske Dømmekraft,
Ligevægt og taalmodige Sejhed, der aldrig forhastede sig. Ulykkeligvis
adskiltes de ikke blot ved deres forskjellige Karakterer, de
divergerede ogsaa i deres politiske Anskuelser og navnlig i Spørgsmaalet
om Monarkiets Ordning. Hall havde indset, at Modsætningen
mellem de 2 Nationaliteter var bleven saa stærk, at de ikke kunde
forenes i en Fællesforfatning, og han havde derfor intet imod, at
efterhaanden den konstitutionelle Forbindelse mellem Holsten og
det øvrige Monarki løstes under Trykket af Forbundets Trusler og
de andre Magters Raad. M. havde 1848 sluttet sig til
Ejderprogrammet, fordi den Gang ingen anden Løsning syntes mulig. Men
da Forholdene forandrede sig, vendte han tilbage til Helstaten.
Man maatte, mente han, af al Magt søge at komme til Akkord
med den tyske Opposition, thi kun saaledes kunde man faa Ende
paa Forbundets Indblanding, og det burde ske hurtigst muligt, thi
Krisen kunde komme paa det for os ubelejligste Øjeblik. I
Rigsraadet søgte han derfor at komme Tyskerne i Møde, og i
Minister-raadet insisterede han paa en Revision af Forfatningen i samme
Retning. Først de holstenske Stænderforhandlinger i 1861
overbeviste ham om Umuligheden for Tiden af en Fællesforfatning, og
dog billigede han kun Forfatningen af 18. Nov. 1863, fordi han
mente, at den ikke kunde hindre Holstens mulige Gjenoptagelse,
og fordi de mere demokratiske Valgbestemmelser vare gunstigere
for det danske Element i Slesvig. I en større Stat kunde M. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
