Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fratraadte Martsministeriet paa Spørgsmaalet om Slesvigs eventuelle
Deling, og M. kom ikke senere ved Valg ind i Forsamlingen.
De Vakancer, som efterhaanden indtraadte mellem de kongevalgte,
besattes af Novemberministeriet med andre af hans Kolleger, og
han vilde efter al Sandsynlighed have haft samme Skæbne som
Lehmann, hvis han havde stillet sig til et Folkevalg.
Martsministeriets Medlemmer, og da navnlig M. og Tscherning, vare nemlig
blevne i høj Grad upopulære, i det man gjorde dem ansvarlige for
ikke at have kunnet realisere de Illusioner, man havde gjort sig
om, hvad der kunde udrettes i militær og diplomatisk Henseende.
Men hvad ingen kunde hindre ham i, var at forsvare sit Værk
med sin Pen, og det gjorde han i en Række af Artikler i
«Fædrelandet». Det var navnlig om Valgbestemmelserne, Striden stod.
Inden Forhandlingerne derom begyndte, var Tilbageslaget efter
Februarrevolutionen blevet saa stærkt i Evropa og ogsaa her hjemme,
at en mægtig Opposition mod den almindelige Stemmeret, og ikke
mindst fra de liberales Side, gjorde sig gjældende. Det var mod
denne Opposition, at M. optraadte, og, hvad man end i øvrigt
dømmer om dette Spørgsmaal, maa det erkjendes, at der næppe
er ført et dygtigere Forsvar for den almindelige Stemmeret end det,
M. leverede i de ovennævnte Artikler og senere i «Politiske Breve»
1878. Som bekjendt blev Resultatet ogsaa, at Udkastets
Bestemmelser kun forandredes, for saa vidt Landstingsvalgene bleve
middelbare, og der i Steden for Diætløshed indførtes en Valgbarhedscensus
for Landstingets Medlemmer.
13. Febr. 1849 var M. bleven udnævnt til Biskop for
Laaland-Falsters Stift. Han modtoges ikke af Befolkningen med Velvilje,
men det varede ikke længe, før hans mægtige Personlighed vidste
at gjøre sig gjældende, og 1850 valgtes han ind i Folketinget af
Maribo Amts 4. Valgkreds, som han, paa en kort Afbrydelse
nær i 1853, vedblev at repræsentere, indtil han 1865 nedlagde
sit Mandat. Hans overlegne Dygtighed og udmærkede
parlamentariske Evner gjorde, at han snart anerkjendtes som Tingets
betydeligste Medlem. Han var afgjort Demokrat, men, som M.
Rosenørn skrev, «han havde en stærk Følelse af, at der behøves
Myndighed hos Regeringen og Disciplin i Folket, og hans
demokratiske Følelse lod ham ikke glemme at tage Hensyn til det
overleverede og andres begrundede Rettigheder». Han hørte ikke fuldt
ud til noget Parti, dertil var han alt for uafhængig. For Højre var
han desuden altid den revolutionære Martsminister. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
