Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke-Hvitfeldt, Gebhard Léon Greve, 1829-96, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moltke-Hvitfeldt, Gebhard Leon Greve, 1829-96, Diplomat,
var født 23. April 1829 i Paris og Søn af fornævnte A. G. Greve
M.-H. Efter at have taget Studenterexamen 1846 og Philosophicum
Aaret efter blev M.-H., der havde begyndt paa det juridiske
Studium, i en Alder af 20 Aar antaget af sin Onkel Grev A. W.
Moltke til den diplomatiske Tjeneste, til hvilken han sikkert
medbragte de bedste Egenskaber, smuk og begavet som han var, dertil
kyndig i fremmede Sprog fra Barndommen af og hørende til en af
Landets første Familier samt Arving til en betydelig Formue. I
3 Aar arbejdede M.-H. nu først hjemme i Udenrigsministeriet,
hvorpaa han i 1852 ansattes som Attaché i Brüssel for allerede Aaret
efter at blive udnævnt til Legationssekretær i Wien; her forblev
han til 1856, da han med Titel af Ministerresident blev udnævnt
til Danmarks Repræsentant ved Hofferne i Madrid og Lissabon,
men ogsaa her blev hans Forbliven forholdsvis kort, thi i
Begyndelsen af 1860 blev han under Baron Blixen-Fineckes kortvarige
Styrelse kaldet til den vigtige Post som Gesandt i Paris, en Post,
som han kom til at beklæde lige til sin Død, 28. Nov. 1896, altsaa
i o. 37 Aar, og som han havde saa kjær, at han ikke kunde tænke
sig at opgive den, hverken da det i 1865 tilbødes ham at blive
Udenrigsminister i Ministeriet Frijs, ej heller da han i 1876 efter
sin Faders Død tiltraadte Besiddelsen af Stamhuset Moltkenborg.
Uagtet M.-H. saaledes tilbragte saa at sige hele sit Liv i
Udlandet, hang han alligevel med varm Kjærlighed ved sit Fædreland,
og naar det er blevet bebrejdet ham, at han solgte Familiens
sønderjyske Godser, saa er dette uretfærdigt, thi disse vare solgte,
før han arvede Familieejendommene. Aaret 1864 maatte derfor i
høj Grad bedrøve en varm Patriot som ham, og han gjorde sikkert
ogsaa sit for at afværge Ulykkerne, dette Aar bragte, i hvilken
Henseende det skal erindres, at han under Konferencen i London
ilte der til, Dagen efter at han havde haft en Samtale med
Napoleon III, i den Hensigt at gjøre de danske befuldmægtigede saa
snart som muligt bekjendt med de Raad, Kejseren gjennem ham
gav den danske Regering. Ogsaa i 1866 havde M.-H. en vigtig
Avdiens hos Kejseren, af hvis Udtalelser det tydelig nok fremgik,
at den franske Politik paa dette Tidspunkt begunstigede Preussens
Planer over for Østerrig og vilde gjøre sit til at skaffe Preussen
Alliancer til den forestaaende Kamp. – 4 Aar senere skulde M.-H.
se det glimrende Kejserhof styrte sammen, til hvis fremtrædende
Mænd han havde hørt. Efter eget Ønske forblev han i Paris under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
