Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marstrand, Vilhelm Nicolai, 1810-73, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overbevisende Kraft og Sandhed. Gjennemførelsen af og Troskaben
over for de enkelte Former kunne ikke sjælden lade adskilligt tilbage
at ønske, men som Skildringer af Aand og Væsen, Personlighed
og Karakter høre M.s Portrætter til de bedste hos os. For
Kunstneren personlig blev Portrætmaleriet af største Betydning, thi
herigjennem saa vel som ved det samtidige Billede af Hverdagslivet
(«Besøget», 1857), et af M.s skjønneste og inderligste Genrebilleder,
førtes han til den monumentale Kunst, Historiemaleriet, i hvilket
hans Geni skulde sætte sig det varigste Minde.
Den kolossale Altertavle til Faaborg Kirke, «Christus i Emmaus»
(malet i 1858), danner saa at sige Indledningen til den nye Retning,
der skulde lægge Beslag paa Kunstnerens Kræfter i en Aarrække,
ja i Grunden optage ham til hans Død. Det var nemlig i 1859,
at Udsmykningen af Christian IV’s Kapel i Roskilde Domkirke blev
overdragen M., som ved sin Fortid og sin omfattende Begavelse
syntes selvskreven til at overtage Arven efter Eddelien, hvem Døden
havde standset i 1852. Motiverne til de 2 store Vægbilleder:
«Christian IV’s Dom over Christoffer Rosenkrantz» og «Christian IV
paa «Trefoldigheden» i Søslaget paa Kolberger-Heide», havde han
arvet efter sin Forgænger, men hertil kom «Christi Opstandelse»,
som Kunstneren anbragte i det vanskelige Lys paa Pillen mellem
Vinduerne, i Steden for Thorvaldsens Statue af Kongen, som
befandtes for lille og uanselig. Efter 3 Aars ihærdige og
anstrængende Arbejde stod Kapellet i 1866 færdigt i en Skikkelse, som i
lige Grad er det historiske Sted og Mesteren værdig. Udførte i
Olje i Modsætning til Loftets allegoriske Freskomalerier gjøre de
store Vægbilleder med deres kraftige Farver og overlegne maleriske
Behandling, den fortrinlige Karakteristik af de historiske
Personligheder og den gribende dramatiske Skildring et overordentlig livfuldt
og fyldigt Indtryk; man imponeres ikke blot over Kunstnerens
Talent til at komponere og fortælle, men maaske i endnu højere
Grad over hans Evne til at give en svunden Tidsalder et uforfalsket
Virkelighedspræg. Vistnok endnu mægtigere lægge disse Egenskaber
sig for Dagen i det store Vægbillede i Universitetets Festsal, som
M. afleverede i 1871. Det forestiller «Universitetets Indvielse i
Frue Kirke i. Juni 1479» og indtager ved sin stilfulde Alvor og
dog rent menneskelige Skildring af Begivenheden, sit sjælfulde
Indhold parret med Stræng malerisk Holdning en meget høj Rang i
M.s Kunst, og man kan tilføje: i hele det danske Historiemaleri.
I en vis Forstand kan dette Arbejde kaldes Mesterens Hovedværk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
