Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marstrand, Vilhelm Nicolai, 1810-73, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og vittig over Hjemmet. I 1847 skrev han f. Ex. til en
Kunstfælle fra Rom: «Hils alle – ligesaa det ganske pæne Land
Danmark med de bekjendte Bøgelunde – bare Kartoflerne maa
blive gode i Aar!»
Efter sin første italienske Rejse (han blev paa Hjemvejen
opholdt i München et Aar, saaledes at han først kom tilbage til
Kjøbenhavn i Slutningen af 1841) følte han sig stærkt tiltrukken af
Holberg, vistnok ikke blot fordi der var Slægtskab mellem ham og
den store komiske Digter, men fordi han i den sidstes Komedier
saa at sige forefandt det nationale – hvorefter han nu higede –
i koncentreret Tilstand. Han brugte Holberg til at uddrive Italien
med; ingen kunde bedre end den velmeriterede Borger og Indvaaner
udi Kalundborg Hans Mikkelsen overbevise ham om, at man meget
vel kunde finde sig til rette i Hvidroernes og Kartoflernes Land
efter at have levet mellem Myrter og Oranger. Det virker som
et Udslag af uforfalsket Holbergsk Lune, at M. besvarede den for
Medlemsstykket udsatte Opgave: «Scene af det danske Folkeliv»
ved at indsende «Erasmus Montanus», det vidt berømte Billede,
hvoraf en Gjentagelse nu findes i den kongl. Malerisamling; men
det taler samtidig til Ære for Akademiet, at det uden smaalige
Indvendinger accepterede den sælsomme Besvarelse og enstemmig
optog Kunstneren som Medlem 19. Juni 1843.
Et Øjeblik, men kun et Øjeblik, vendte han tilbage til sine
første Motiver («Kjældermanden, som barberer sig» og «En uheldig
Frier») – saa fordybede han sig atter i Holberg (Scene af
«Barselstuen» i den kongl. Malerisamling) og skabte under den store
komiske Digters Paavirkning en hel Række større og mindre
Arbejder, der ere saa livfulde og selvstændige, at de snarere maa
siges at være historiske Skildringer fra den Holbergske Tidsalder
end Illustrationer til hans Komedier. Hertil høre «Den politiske
Kandestøber» (1852), «Det lykkelige Skibbrud» (1859), «Per Degn
synger» (1865) og m. fl. Nær beslægtede med disse ere Don
Quixote-Billederne, Fremstillingerne af Holberg selv i forskjellige
Situationer, end videre Wessel hos Guldberg (1865), Ewald og
Arense (1865), Fru Gyllembourg i sit Hjem o. fl. Hele denne
Virksomhed repræsenterer en ejendommelig Side i M.s Kunst,
noget for sig selv, om man vil: et litterært paavirket Terræn, som
ligger uden for hans øvrige, overordentlig omfattende Produktion.
Gjennembruddet, det afgjørende og store, var nemlig sket under
Kunstnerens andet Ophold i Rom, 1845-48. Her gav han sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
