Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margrethe, 1353-1412, Dronning, Datter af Kong Valdemar Atterdag og Helvig af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sin Faders Fodspor, og hun yndede ogsaa at kalde sig «M.
Valdemarsdatter». Hun har arvet Faderens Klogskab og Snildhed,
hans store Herskerevner og hans seje Udholdenhed; men den
gjærende Uro og de æventyrlige Planer, der hos Valdemar bryde
sig imod hans ellers saa jordbundne Stræben, ere forsvundne hos
Datteren; hun er netop saa stor, fordi hun altid véd at begrænse
sig til det opnaaelige. Heller ikke Valdemars grumme Haardhed
gjenfmdes hos M.; at den Bedrager, der udgav sig for hendes
afdøde Søn, blev brændt, var kun efter Tidens Skik, og den Haan,
Folkevisen lader hende vise den fangne Kong Albrecht, har vel
kun hjemme i Fantasiens Verden. Hendes politiske Færd var
ganske vist ofte hverken aaben eller helt ærlig, og naar Datidens
holstenske eller svenske Forfattere tale om hende, er «Snedighed»
(astutia) det Ord, der først kommer dem paa Læberne; Valdemars
fuldstændige Samvittighedsløshed i Politikken gaar dog ikke igjen
hos Datteren. Langt har hun overgaaet sin Fader i Evnen til at
vinde Mennesker; de stolte danske Adelsmænd, der saa ofte havde
grebet til Vaaben mod Valdemar, bøjede sig lydig for M., og de
svenske Stormænd, der havde fordrevet hendes Svigerfader og rejst
sig mod den indkaldte Albrecht, toge hende til Herskerinde og
gjorde hende større Indrømmelser, end Albrecht havde forlangt.
Da hendes Fostersøn Erik skulde foretage en Rejse til Norge,
indskærpede M. ham, at han skulde være velvillig og huldsalig
mod høje og lave; saaledes har hun selv sikkert været. Men
under al Venligheden gjemte sig den overlegne Vilje; hun fik alle
til at bøje sig, fordi hun bag ved Kvindens ydre Smidighed havde
den mandigste Energi.
Den store Plan til Nordens Forening kom ligesom af sig selv
til M., hvis Fader var Danmarks Konge, og hvis Ægtefælle havde
Norges Krone og Krav paa Sveriges; det var for hende en
dynastisk Tanke, ikke en national skandinavisk. I Danmark fandt hun
sin Hovedstøtte, og Danmark blev ogsaa Hovedlandet i Unionen,
hvor megen Misnøje dette end vakte, særlig i Sverige. M. naaede
sit Maal, og de 3 Riger, der før hendes Tid havde været svækkede
ved indre og indbyrdes Strid, truede af Udlændingers Overmagt,
stode ved hendes Død som en Enhed, uafhængige og overmægtige
blandt Nabostaterne. Men hun forsøgte ikke ud over selve det
fælles Kongedømme at skabe varige Institutioner, der kunde knytte
Rigerne sammen, ja selve Unionsaftalerne fra Kalmarmødet i 1397
lod hun henligge uudfærdigede, vel fordi hun ikke syntes om deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
