Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - van Mander, Karel, o. 1610 - 1670, Historie- og Portrætmaler - Manderfelt, Carl, o. 1-730.-1813, en svensk Æventyrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Manderfelt, Carl, 1747-1813, svensk Æventyrer,
der fødtes 27. Maj 1747 og oprindelig hed Ingmann og efter en mislig Ungdom maatte forlade sit Fødeland. Det paastaas bl. a., at han var dømt for «aabenbart
Tyveri», og han nævnes af K. L. Rahbek «Hestetyven Ingmann».
Selv har han forklaret, at det var økonomiske Vanskeligheder, der
dreve ham bort, og at hans Gjæld delvis var bleven betalt af
Gustav III. I 1779 var han kommen hjem til Sverige, rigtignok uden
at have faaet fuld Oprejsning for sine Forseelser. Han optraadte
senere med Titel af Legationssekretær og Landraad, og som saadan
dukkede han snart op i Norge, hvor han kom i Forbindelse med
Grev Chr. Conr. Danneskjold-Laurwigen. Da denne døde 1783,
ægtede M. hans Elskerinde, Fru Ingeborg Akeleye (I, 162), og i
Fællesskab erholdt Parret af Grevens Bo ikke smaa Midler, der
satte dem i Stand til at føre en mere bemærket social Tilværelse.
M. holdt i nogen Tid et stort Hus i Christiania, hvor han boede
i den saakaldte Mangelsgaard. I 1787 skuffedes han i sit Haab
om at erholde det nyoprettede svenske Generalkonsulat og drog
til Kjøbenhavn, hvor han ogsaa levede i stor Stil og bl. a. havde
et Landsted, Carlsro. Han havde i Christiania været norsk Patriot
og fortsatte i Kjøbenhavn som Kongehusets loyale Mand, hvad han
søgte at manifestere ved forskjellige Skrifter: «Folkets Røst til
Kronprinsen» (1788) o. a. Af Regeringen ansaas han for at være
en brugbar Mand, og for de Tjenester, der ventedes af ham,
modtog han en aarlig Pension paa 2000 Rdl. d. K., hvilken han endnu
oppebar for 1808. Hans danske Loyalitet forhindrede ham imidlertid
ikke fra samtidig at være svensk Spion, og han sendte regelmæssige
Rapporter til Gustav III om Forholdene i Danmark. I 1790 blev
han kaldt til Værmeland for der, sammen med G. M. Armfelt, at
underhandle med nogle misfornøjede Nordmænd. Men ved denne
Anledning blottedes M.s Dobbeltspil, og Armfelt advarede Kongen
mod at stole paa ham. M. gav sig ikke dermed. Han søgte at
interessere Gustav III for sine Planer om en nordisk Triplealliance,
men uden Held, og ligeledes mislykkedes hans Forsøg paa at vinde
Anseelse i Fædrelandet gjennem en i stor Stil anlagt litterær
Reklame. Derefter vendte han sig paa ny til Danmark og slog sig
atter ned i Kjøbenhavn, hvor dog ogsaa hans Stilling nu var rokket,
og hvor han havde diverse personlige Ubehageligheder. Fruens
Midler efter Grev Danneskjold vare forbrugte, og der maatte
anvendes alle Haande Midler for at holde det gaaende. M. drog
1798 eller 1799 til Sverige, hvor hans Hustru døde 1800.
Efter Krigens Udbrud i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
