- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
85

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - van Mander, Karel, o. 1610 - 1670, Historie- og Portrætmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa vel af Kongen som af Adelsmænd, lærde og enkelte
fremtrædende Borgermænd. Hans Portrætter af Christian IV fortjene
med al Grund den Agt, de holdes i, formedelst det smukke,
mandige Billede, de give af den folkekjære Konge. De 3 første af
disse, der kjendes fra M.s Haand, ere fra 1639; et fik Hannibal
Sehested med til Spanien, det andet, som Corfits Ulfeldt havde
med til England, er nu havnet i den danske Stats Eje. Et stort
Portræt af Christian IV til Hest findes paa Valdemars Slot paa
Taasinge. Et lignende stort Rytterbillede gik til Grunde 1794 ved
Christiansborg Slots Brand. En Mængde Portrætter bevares paa
forskjellige danske Herregaarde, andre ere forsvundne, men største
Delen bevares og kjendes bedst fra de store Stik af Haelwegh
(VI, 445). M. tjente saa godt ved disse Arbejder, at han kunde
kjøbe en stor Gaard paa Østergade, hvor han holdt en Slags
Gjæstgiveri for fornemme Personer, navnlig udenlandske Statsafsendinger.
Hans Hustru Marie (d. 1680) varetog Omsorgen for Gjæsterne. Han
ejede ogsaa et Hus ved Gammelstrand, og efter hans Død kjøbte
Enken en Gaard paa Christianshavn.

Foruden Portrætter, hvortil det store, som historisk Maleri
anordnede Billede, der forestiller den tatariske Sendefærd, som var
i Kjøbenhavn 1655, vel nok kan regnes, malede han bl. a. «Prins
Svends Lig findes» efter nogle Strofer i Tassos «Gerusalemme
liberata», 8. Bog, et stort Maaneskinsstykke af ejendommelig
Virkning, Apostelen Peter som angrende, «Synet» og «Hørelsen» (fra
1639), der alle tilhøre den kongl. Malerisamling. I Moltkes Samling
findes et prægtigt stort Knæstykke, kaldet «Ypperstepræsten Aaron».
Paa Kronborg er ophængt et Billede, forestillende en Dværg med
en stor Hund. M. var ogsaa Digter; han skal have skrevet
morsomme Viser og forfattede et lunefuldt Digt til Snustobakkens Pris,
der udkom o. 1665 og 1668 i 2 Oplag, samt et Digt om Cort
Adeler. I sin Skribentvirksomhed brugte han det hollandske Sprog.
Han ejede et betydeligt «Kunstkammer», omfattende ikke alene
Kunstværker, Maleri og Skulptur, men naturhistoriske og
ethnografiske Gjenstande foruden alle Slags Kuriositeter. Han synes
ogsaa at have ført Tilsyn med Frederik III’s Samlinger. I sine
yngre Aar havde han været Tegnelærer for Kongedatteren Leonora
Christina (1642-44), efter at hun var bleven gift med Corfits Ulfeldt.
M. døde i April (begravet 6. April) 1670 og efterlod flere Børn.

F. R. Friis, Bidr t. dsk. Kunsthist. S. 73 ff.
Hertz, Ugentl. Blade 1859, Nr. 20.
Weilbach, Nyt Konstnerlex.

Ph. Weilbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free