- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
80

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malling, Ove, 1748-1829, Historiker og Gehejmestatsminister - Malling, Peder, 1781-1865, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skjønt M. næppe var nogen egentlig fremragende Personlighed,
maa han dog siges at indtage en betydelig Plads i den danske
Embedsstand, særlig i Tiden før Aarhundredskiftet, ligesom han
har indlagt sig varig Berømmelse i vor historiske Litteratur. I hans
Embedsførelse fremhæves, ved Siden af den store Øvelse i at forme
sine Tanker klart og overbevisende, en ualmindelig Evne til at lede
en Forhandling, mægle mellem Modsætninger og vende alting til
det gode. Som Menneske roses han enstemmig for sin vennesæle
Karakter, sin utrættelige Hjælpsomhed og sit borgerlige Sindelag.
Skjønt han naaede de højeste Ærestrin og Udmærkelser i Staten
(Kommandør af Danebrog 1809, Storkors 1811, Gehejmekonferensraad
1812, Ridder af Elefanten 1826), vedblev han at være en jævn
og let tilgængelig Mand; han var den første og ved Siden af
Ørsted den eneste, som i Enevældens Tid blev Medlem af
Gehejmestatsraadet og Ridder af Elefanten uden at være af Adel eller lade
sig nobilitere.

O. M. ægtede 1781 Christiane Beck (f. 1761 d. 1834), Datter af
fhv. Plantageejer Jens B. og Louise Sophie f. Hagen. De havde 13
Børn, af hvilke de 10 naaede den voxne Alder, blandt dem den
nedennævnte Arkitekt Peder M.

Erslew, Forf. Lex.

A. D. Jørgensen.


Malling, Peder, 1781-1865, Arkitekt, Søn af ovennævnte
Statsminister Ove M., blev født 22. Dec. 1781 i Kjøbenhavn. Han
uddannedes til Arkitekt dels af C. F. Hansen, dels ved
Kunstakademiet, hvor han 1801 vandt den lille Guldmedaille for Opgaven
«et Musæum, passende for Danmark, til Natur- og Kunstprodukter».
Med C. F. Hansen var han i Tyskland og Altona og var senere
hans Konduktør ved Christiansborg Slots og Kjøbenhavns
Raad- og Domhuses Opførelse; 1809 blev han ansat som Stadsbygmester.
1811-15 foretog han med offentlig Understøttelse en Studierejse,
særlig til Italien, hvor han deltog i det muntre Kunstnerliv, og
efter sin Hjemkomst blev han agreeret af Kunstakademiet, til
hvilket han 1818 indleverede sit Medlemsstykke, «en offentlig Plads
med et Theater o. m.», der enstemmig blev antaget. Hans
Studietegninger fra Rejsen vandt Akademiets Bifald, og 1817 fik han
Titel af Professor; han var tillige ansat som Søetatens Bygmester.

Naar en Arkitekt som M. er Stadsbygmester i langt over en
Menneskealder, bliver det vanskeligt at paavise, hvilke Arbejder
der skyldes ham, da hans Virksomhed hovedsagelig er af ledende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free