Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malling, Ove, 1748-1829, Historiker og Gehejmestatsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opmærksomhed ved sin Veltalenhed; han kom snart til at føre
Ordet ved alle festlige Lejligheder. Han blev ligeledes et ivrigt
Medlem af den Kommission, som samlede og ordnede
«Evangelisk-kristelig Salmebog» (1790-99); 1795 lod han sig overdrage
Tilsynet med «Kamrenes forenede Arkiv», hvad der gav ham rig
Anledning til at lære de den Gang lidet paaagtede Skatte i vore
Regeringsarkiver at kjende; 1803 blev han 1. Direktør for Fødsels-
og Opfostringsstiftelsen og overraskede her sine Kaldsfæller blandt
Lægerne med sine anatomiske Kundskaber. Endelig udnævntes
han 1805 til Medlem af den da oprettede Direktion for Universitetet
og de lærde Skoler. Denne sidste Stilling samlede fra nu af hans
Hovedinteresse, medens han efterhaanden trak sig ud af sine
tidligere Forretninger; 1809 forlod han Generaltoldkammeret og
modtog samtidig Udnævnelse som kongelig Historiograf. Som Medlem,
fra 1810 faktisk, 1817 ogsaa formelt 1. Medlem, af Universitetsdirektionen
udfoldede M. en ikke ringe Virksomhed, særlig for
Gjenoprettelsen af Sorø Akademi. Som Historiograf afgav han
Betænkninger om videnskabelige Foretagender i Fædrelandets Historie,
og flere Saadanne skyldte ham deres Virkeliggjørelse, saaledes især
Vedel Simonsens Rejser for at undersøge Landets Embedsarkiver.
Selv syslede han i sin Fritid stadig med historiske Æmner, ligesom
han i stor Udstrækning lod Dokumenter opsøge og afskrive. Da
han 1822 blev valgt til Formand for det kongl. danske Selskab,
paaskyndede han dets Arbejder og fik i Løbet af faa Aar flere
Bind af dets Skrifter udgivne. 1823 blev han Chef for det store
kongelige Bibliothek, med Werlauff som Bibliothekar; det fik i
hans Tid en meget betydelig Udvidelse af sine Lokaler, i det
Kunstkammerets Etage nu omdannedes til Bogsal.
Det lykkedes dog aldrig M., om det ellers var hans Ønske,
at slippe bort fra Statsstyreisens mere materielle Sider. Da Kongen
i Dec. 1813 saa sig om efter paalidelige Raadgivere i den vanskelige
politiske Stilling, var M. blandt dem, han henvendte sig til
som en Slags udvidet Statsraad, og han blev fra nu af Direktør
for Rigsbanken (til 1818). 1815 blev han 1. Medlem af Kommissionen
til Afvikling af Pengeforholdet til Norge. Da denne endelig
afsluttede sine Forhandlinger (1820), syntes M. at skulle komme til
Ro, men 9. Jan. 1824 udnævntes han ved Niels Rosenkrantz’ Død
til Gehejmestatsminister. I denne Stilling saa vel som i
Universitetsdirektionen og ved Bibliotheket forblev han til sin Død, 17. Nov.
1829, 81 Aar gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
