Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Lente, Christian, 1649-1725, Diplomat, Overkrigssekretær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
økonomiske Tilstand. Dette skal i Følge Hojers Udsagn have været
Grunden til, at han i Maj 1710 traadte ud af Konseillet og som
Oversekretær afløstes af Eickstedt. En medvirkende Aarsag til
dette Skridt var, i hvert Fald efter hans egen Ytring, hans
tiltagende Svagelighed og svigtende Arbejdsevne. Hertil kom tunge,
huslige Sorger, og det er betegnende for hans Stemning den Gang,
at han samtidig lod sig bygge et Gravkapel og deri anbringe den
for ham bestemte Sarkofag med Gravskrift. 1712 indtraadte han
som Medlem af Direktionen for Fattigvæsenet og blev Aaret efter
Direktør for Postvæsenet i Danmark, Fyrstendømmerne og
Grevskaberne. 1717 fik han som Hvilestilling Embedet som
Stiftsbefalingsmand over Fyn og Langeland samt Amtmand over Odense
med flere Amter.
Det synes alligevel, at Kongen har savnet L. i Statsraadet,
og han indhentede saaledes under Landets vanskelige Forhold 1718
hans Betænkning, der i det væsentlige gik ud paa at fraraade
Afslutningen af en Særfred med Sverige, men dog stillede det gode
Forhold mellem begge Riger som en nødvendig Betingelse for
Under-saatternes Velfærd paa denne og hin Side af Sundet. Som 73aarig
Olding indtraadte L. i Dec. 1721 som Sehesteds Efterfølger i
Konseillet og hædredes 1722 med Elefantordenen. Skjønt hans Gjerning
i Statsraadet i de faa Aar, han havde Sæde i samme, ikke fik
nogen Betydning, viser det dog, hvor højt Kongen satte hans
prøvede Dygtighed og nøje Kjendskab til Statssagerne. L. var syg i
den meste Del af denne sin sidste Embedstid og kunde derfor kun
sjælden tage Del i Forhandlingerne. I Okt. 1724 ytrer han, at han
ikke har set Kongen i 6 Maaneder og ligget syg i mere end 3.
I Efteraaret 1725 nedlagde han sit Embede, der overtoges af Chr.
Ludv. Plessen. L. afgik ved Døden 2. Nov. s. A. i Kjøbenhavn
i Huset hos Kancelliraadinde Elisabeth Dysseldorf, der havde ført
hans Hus i en længere Aarrække. Hans Død beklagedes almindelig,
og man følte Savnet af hans store Erfaring i indenrigske og
udenrigske Sager. Den franske Gesandt Chamilly fremhæver hans Kløgt,
og en anden samtidig betegner ham som en oprigtig, brav og lærd
Mand med et lystigt Temperament. Hans Portræt viser et meget
livligt, klogt og tiltalende Fysiognomi og stadfæster til Dels denne Udtalelse.
En tung Skæbne havde hvilet over L.s Familieliv; det er, som
om den Uret, han i sin Ungdom begik mod sin trolovede, der
endte sine Dage som en beskeden Præstekone, skulde hævne sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
