- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
206

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Lente, Christian, 1649-1725, Diplomat, Overkrigssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ledsagede han Prins Jørgen til Danmark. Kort før Vilhelm af
Oraniens Landing i England hjemkaldtes han fra sin Post og blev
akkrediteret som overordentlig Gesandt i Holland (1688). Han
fortsatte de af hans Forgænger, Fr. Krag, paabegyndte Forhandlinger
vedrørende en Handelstraktat mellem Holland og Danmark og
forskjellige Bestemmelser angaaende Sundtolden. 1691 afsluttedes
en Konvention med England og Holland vedrørende Farten paa
Frankrig, og Aaret efter forhandlede han om Nevtraliteten i Nordsøen.

Samme Aar, som C. S. Plessen afløste Brandt som Overrentemester
(1692), havde han i Holland en Sammenkomst med L. Ved
denne Lejlighed, om ikke før, knyttedes det nøje Venskab mellem
de 2 Mænd, som blev af største Betydning for L., hvis fra nu af
stigende Anseelse fornemmelig skyldes Plessens stadig voxende
Indflydelse. 1695 blev L. hvid Ridder, udnævntes 1697 til Gehejmeraad
og var sammen med Plessen Afsending ved Fredsforhandlingerne i
Rijswick. Han forblev i Holland indtil Sommeren 1699, beskæftiget
med Underhandlingerne med de enkelte Provinser. L. stod nu ved
Maalet for sin gjennem en længere Aarrække fortsatte, temmelig
principløse Embedsjagt, der ikke gjør hans Karakter Ære. 1688-97
var han Vicestiftsbefalingsmand i Ribe, blev 1697 Overceremonimester
og ikke længe efter ved Marcus Gjøes Død Overhofmester for det
ridderlige Akademi, et Embede, der tildeltes ham, fordi han paa
Grund af Migræne ikke kunde taale mere Arbejde. Han indtog
Jens Juels Plads i Konseillet i Avg. 1699 og udnævntes tillige til
Overkrigssekretær ved Hær og Flaade samt Deputeret i Land- og
Søetatens Generalkommissariat.

Under Felttoget 1700 rettede L. sig i militære Sager nærmest
efter Overgeneralens, Hertug Ferdinand Vilhelm af Württembergs,
Ønsker. Hans Modstander T. B. v. Jessen omtaler hans store Travlhed,
Uro og Utaalmodighed i hin Periode. L. savnede unægtelig,
hvad der jo navnlig fremgaar af hans tidligere, udelukkende civile
Embedsbane, ganske militær Indsigt og Erfaring. Da han senere
søgte at hævde sin Stilling, kom han i spændt Forhold til de fleste
af Generalerne, hvis Tillid han ikke kunde erhverve sig. 1709-10
klagede Overgeneralen, Grev C. D. Reventlow, højlydt over, at
han ikke sørgede for Hærens Tarv og ikke havde sat Forsvarsvæsenet
i tilbørlig Stand. Med Johan Georg Holstein havde L. i
Modsætning til den herskende Mening i Statsraadet stemt imod
Krigen, i det han erkjendte Danmarks svage Stilling og slette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free