- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
58

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langebek, Jacob, 1710-75, Gehejmearkivar og Historiker - Langeland, Rasmus, 1712-80, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundtrækkene i L.s Karakter vare Retsind og Tjenstvillighed.
I hans Breve, der alle ere i en smuk, klar og rolig, om end noget
ensformig, Stil, fremtræder hans Personlighed tydelig for Læseren
og efterlader Billedet af en varm Fædrelandsven, et elskværdigt,
fordringsløst og trofast Menneske. Kan der end i hans yngre Aar,
da han maatte kæmpe sig frem under vanskelige Kaar, paavises
Træk af en Selvhævdelse, der maaske kan have noget stødende
ved sig, saa tabte dette sig dog senere, da han for alle veltænkendes
Bevidsthed stod som den uendelig flittige, kundskabsrige
og hjælpsomme Videnskabsmand, der ikke misundte nogen, men
vilde alle vel, som med ham vilde arbejde paa Formaal, der kunde
tjene til Ære for Fædrelandet. Hædersmænd som Hielmstierne,
Suhm, Luxdorph – for ikke at nævne andre – vare hans
hengivne Venner. De 2 førstnævnte lode efter hans Død slaa en
Skuepenge til hans Ære. Suhm fortsatte Udgaven af «Scriptores rerum
Danicarum» ved Hjælp af de af L. efterladte Materialer. I
Fortalen til 4. Bind, hvoraf den allerstørste Del var færdigtrykt inden
L.s Død, har Suhm med Sympathi og Varme skildret hans Levned;
bl. a. har han bevaret det lille Træk, at L., som maatte gjennemlæse
saa overordentlig meget, dog daglig tog Tid til Læsning i sin
Bibel. For øvrigt er det Suhms Dom om ham, at ingen – end
ikke Gram – nogen Sinde har overgaaet ham i Kundskab til vort
Fædrelands Fortid. Næppe er der heller nogen, som senere har naaet ham.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd I og III.
Suhms Saml. Skr. VI. XIV. XV.
Nyerup, Langebekiana.
Grundtvig, Danne-Virke I, 72 ff.
Nye Danske Mag. IV.
Werlauff, Det kgl. danske Selsk. i dets første Aarh.
Danske Mag. 3. R. II.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist. IV, 326 ff.
Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 87 ff.
Rørdam, Breve fra J. Langebek (1895).

H. F. Rørdam.


Langeland, Rasmus, 1712-80, Handelsmand,
foreviget i et Digt af Wessel som en af Korsørs Mærkværdigheder, førend Jens
Baggesen fødtes sammesteds, var Søn af Christen L., der drev en
lille Handel i Korsør, hvor R. L. døbtes 7. Okt. 1712. Han hørte
til Byens driftigste handlende. 1759 fik han Privilegium paa at
indføre Vine, hvad han dog ikke strax kunde benytte sig af, da
et ham tilhørende Skib paa Vejen til Frankrig blev opbragt af
Englænderne. 1768 oprettede han et grønlandsk Kompagni i
Korsør til Hvalfiske- og Robbefangst med tilhørende Trankogeri.
Han var fremdeles Medejer af Færgeløbet. Medens hans Handelsvirksomhed
bidrog til Byens Opsving, og han ved forskjellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free