Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langebek, Jacob, 1710-75, Gehejmearkivar og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modtog, men ikke kom til at gjøre Brug af. 1772 udkom i. Foliobind
af «Scriptores rerum Danicarum medii ævi», der modtoges med
Bifald af alle kyndige. Ved Overrækkelsen til Kongen af Bindet
modtog L. Guldmedaillen «pro meritis», ligesom det gøttingske
historiske Institut optog ham som Medlem. Værket skred rask frem
(2. Bind udkom 1773, 3. Bind 1774), da L. ved sit nye Ægteskab
(24. Febr. 1773) med Marie f. Wulff, Enke efter Klokker ved Frue
Kirke Niels Glud, havde faaet rigeligere Midler til sin Raadighed. Alt
tegnede saaledes til, at nu skulde Frugten høstes af et overordentlig
flittigt, til den historiske Videnskab indviet Liv. Men saa var
Timeglasset udrundet. Efter kort Sygdom døde L. 16. Avg. 1775,
65 Aar gammel. Han var langtfra naaet halvvejs til Ende med
Udgivelsen af det rneget, han havde haft under Hænder. Men
hvad han har udrettet, sikrer ham dog et uudsletteligt Minde i
hans Landsmænds taknemmelige Erindring.
L.s litterære Fortjenester ere nemlig ikke udtømte med de
Skrifter, der udkom under hans eget Navn. Mange fremmede
Arbejder skylde hans velvillige Hjælpsomhed overordentlig meget.
Den restituerede Udgave af O. Worms «Epistolæ» (1751) havde
næppe set Lyset uden hans Bistand. Han sørgede for, at
Christian IV’s Historie, som først Slange og siden Gram vare døde
fra, endelig udkom (1749). Hofmans «Fundationer» har han givet
mangt et Bidrag til, ligeledes til «Danske Atlas», hvis sidste Dele
(fra 4. Bind af) vistnok skylde L. deres bedste Indhold. J. Worms
«Lexikon over lærde Mænd» har han gjennemgaaet og forøget
betydelig; A. N. Ryges «Peder Oxe» er for en Del hans Værk;
Pontoppidans «Kjøbenhavns Beskrivelse» har ham meget at takke
for; hvad der i Videnskabernes Selskabs historiske Almanakker nu
har Værd, skriver sig saa at sige altsammen fra L., og saaledes
gaar det med flere Skrifter, som ikke her kunne nævnes, ikke at
tale om, hvad Bistand han har ydet fremmede Historieskrivere som
Lagerbring og Gebhardi. – Ved L.s Død fik hans store Samlinger
– hvoriblandt utallige Notitser skrevne paa smaa Papirslapper –
just ikke den omhyggeligste Medfart. Den største Del, særlig
det haandskrevne Diplomatarium, gjemmes i Rigsarkivet; en Del
findes i det kongl. Bibliothek; en Del er landet i Christiania. Men
der er ogsaa det, som L. vides at have arbejdet paa, der nu synes
tabt. L. efterlod en ypperlig Bogsamling, særlig godt forsynet med
svensk Litteratur. – 2 Børn af 1. Ægteskab overlevede Faderen
og forplantede Slægten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
