- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
474

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Bernhard Laurits Frederik, f. 1848, Læge og Veterinær - Bang, Carsten Gerhard, 1756-1826, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fred. Siegfred B.) og Laura Lovise Marie Josephine
f. Moth. Han dimitteredes fra Sorø 1865 og
absolverede 1872 Lægeexamen, hvorefter han studerede
Veterinærvidenskab og tog Dyrlægeexamen 1873. Efter at
have fungeret som Kandidat ved Almindeligt Hospital
og Kommunehospitalet og i nogen Tid praktiseret
som Læge paa Nørrebro foretog han 1874 en kortere
Studierejse og var i de følgende 5 Aar knyttet til
Kommunehospitalet, først som Prosektor, senere som
Reservemedikus. 1879 blev han udnævnt til Lærer i
Kirurgi og ambulatorisk Klinik ved den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole. 1880 disputerede han for
Doktorgraden over et vigtigt Æmne af den pathologiske
Anatomi og foretog s. A. en ny Udenlandsrejse for at
studere Veterinærvæsenet. 1881 blev han Medlem af
det veterinære Sundhedsraad og 1884 Medlem af det
kgl. Landhusholdningsselskabs Bestyrelsesraad. Af
hans videnskabelige Virken maa særlig fremhæves
hans betydningsfulde Undersøgelser over Tuberkulose
hos Køerne og denne Sygdoms Forhold til Menneskets
Tuberkulose. – 1874 ægtede han Anna Elisabeth Caroline
Klee, Datter af Kontorchef i Postvæsenet, Justitsraad
Frederik Alexander K.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.

Jul. Petersen.

Bang, Carsten Gerhard, 1756-1826, Officer, er født
5. April 1756 i Throndhjem og Søn af ndfr. nævnte
Biskop Marcus Frederik B. og dennes tredje Hustru. Det
var ad Omveje, at B. blev Officer, og uagtet han
opnaaede de højeste Poster i Hæren, tilhører han i
Følge sin Virksomhed næsten lige saa meget den civile
som den militære Embedsstand. Bestemt til at gaa den
akademiske Vej blev han 1772 Student, underkastede sig
i Jan. 1777 juridisk Examen og fik derefter Ansættelse
i Throndhjem under det norske Regeringskollegium som
Kommercekonsulent, 1783 med Titel af Justitsraad. Den
kortvarige Fejde med Sverige 1788 gav ham imidlertid
Lyst til at forsøge sig som Kriger, han indsendte
Forslag til Oprettelsen af det frivillige røraasiske
Bergjægerkorps og opnaaede s. A. at blive stillet
i Spidsen for Korpset som Kommandør og at faa sin
Justitsraadstitel ombyttet med en Infanterimajors. Fra
nu af avancerede han i de militære Grader og
Kommandoposter, blev 1797 Oberstlieutenant, 1801
Kommandør for den søndenfjældske Skiløberbataillon,
1803 Oberst, 1804 Kommandør for de nordenfjældske
Skiløbere, 1809 Kommandør for 1. throndhjemske
Infanteriregiment, 1810 Generalmajor, men vedblev
stedse under disse Omskiftelser at beklæde Stillingen
som Kommercekonsulent, ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free