Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Balthasar Nicolai, 1779-1856, Skuespilforfatter - Bang, Bernhard Laurits Frederik, f. 1848, Læge og Veterinær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kaldte hans «Uglspil eller Fastelavnsmandag»
(1812) «en Hoben Fjællebodsspilopper, der til den
danske Thalias Græmmelse» blev opført paa hendes
Scene. B.s Sørgespil «Kriminalprocessen», der antoges
af Theaterdirektionen (1823), var nær ikke gaaet
over Scenen, da Ryge i den ellevte Time frasagde sig
Hovedrollen, fordi den i sin æsthetiske Modbydelighed
indvirkede deprimerende paa hans Helbred. Mere Lykke
gjorde B.s Sørgespil «Laura» (1817), men kunde dog
ikke i Længden holde sig i Publikums Gunst.
Grunden til B.s ringe Held som Skuespildigter maa
dels søges i hans Talents Begrænsning og Mangel
paa Kjendskab til Scenens Fordringer, dels i den
Omstændighed, at hans Mønster, det Kotzebueske Drama,
alt var i Færd med at falme, da B. begyndte at skrive
for Scenen. B., der samme Aar, som Oehlenschlagers
smagsfornyende Digtsamling gjorde sin Runde blandt
det læsende Publikum, var draget ud til sin landlige
Idyl, kunde i sin Isolation ikke forstaa, at Tiden
var løbet fra ham, og dette voldte den brave Mand
mange bitre Timer. Det ene Stykke af ham efter det
andet blev forkastet af Theaterdirektionen.
Men til Gjengjæld for sit Forfatteruheld kunde
B. trøste sig med i høj Grad at være agtet og elsket
af sine Medbeboere af Nøddebo. Her have han og hans
fortræffelige Hustru sat sig et uvisneligt Minde
ved deres Godgjørenhed, Hjælpsomhed og Venlighed:
tit gave de, skjønt de saa selv maatte mangle. Heller
ikke i Litteraturen vil B. blive glemt. Ingen uden
Litteraturforskeren vil vel bryde sig om at læse
hans Skuespil; men hans Selvbiografi, der efter
hans Død udgaves af hans Ven Dr. Otto, fortjener at
kjendes af alle dannede danske. Den tegner sit Æmne,
som han var, et saare elskværdigt Barn af sin Tid,
naturbegejstret og sværmende for Humanitetsidealet
(undertiden til Overspændthed) og hyldende sin
Hustru endnu paa hendes ældre Dage, som var han
en ung, enthusiastisk Elsker. – B. modtog paa sin
Guldbryllupsdag i Juni 1853 Danebrogskorset. Han døde
i Nøddebo 14. Okt. 1856, og hans Hustru fulgte ham
i Graven paa Byens Kirkegaard 7 Aar efter (d. 24. Maj
1863).
B.s Selvbiografi, 1867.
Zeuthen, Et Par Aar af mit Liv.
Overskou, Den danske Skueplads IV-V.
Erslew, Forf. Lex.
H. Schwaneflügel.
Bang, Bernhard Laurits Frederik, f. 1848, Læge og
Veterinær. Han er født i Sorø 7. Juni 1848 og en Søn
af pens. Overlærer ved Sorø Akademi, Professor Jacob
Henrik B. (en Broder til ndfr. nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
