- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
239

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Kælenavne og Kærtegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der Aar 1579 opholdt sig i Helsingør, at hun en Søndag i Stedet
for at gaa i Kirke "sad hjemme under Højmesse og løskede Oluf
Hører i Elline Peters Stue"[1]. Den hele ejendommelige
Behandlingsmaade og den søvndyssende Virkning deraf er godt gengivet
af Digteren Ranch i Skuespillet "Samsons Fængsel«. Dalila
indbyder Samson til at tage Plads:

         Aa hviler Eder, lille Nus,
         Faa disse Hynder og jeg er hos!
         Hviler I Eder i mit Skød
         Faa denne Pude møget blød!

         Mine Piger skal kvæde en Vise af ny,
         Som Lærken synger højt i Sky.

Samson tager mod Tilbudet, giver Ternerne Besked om, hvilken
Vise han ønsker at høre, og beder Dalila begynde at løske ham.

                  Samson:

         Kvæder I om den sorte Smed!
         Da slumrer jeg vist paa dette Sted. -
         Løsk mig med Fingre lette og smaa!
         Straks falder mig en Dolm oppaa.

Ternerne synger derpaa Visen om Vulkan, der overrasker
Venus og Mars, med Omkvædet: "Sov vel, min Hjerte! uden al
Smerte", og imedens giver Dalila ham saa grundig Massage i
Hovedet, at han slumrer ind. Dette Øjeblik benyttes til at binde
ham, men da man vækker ham for at prøve, om Lænkerne
holder, sprænger han dem med Lethed og siger blot søvndrukken:

         Min lille Hjerte! sæt Dig hid!
         At løske er Du meget klog,

samt raaber til Ternerne:

         Den sorte Smed!
         Nu Piger, afsted!

hvorpaa disse atter istemmer Sangen om Vulkan, og Samson
slumrer ind paany. Han bindes nu paa den af ham angivne
Maade, men ikke med bedre Held. Da Dalila vækker ham med
Raabet:

         Op, op, Samson! Se her er de!
         Filisterne vil gøre Dig Ve,

er han straks rede til Kamp:


[1] Danske Samlinger 2den Række
VI 340.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free