- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
238

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Kælenavne og Kærtegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var en Selvfølge, at man undertiden anvendte denne hædrende
Betegnelse ogsaa udover de Grænser, hvor den strengt taget
hørte hjemme. Samson siger saaledes til Dalila: "Græd ikke,
Hjertens Liljevand!"[1]
og i Skuespillet "den utro Hustru" tiltaler
Munken en gift Kvinde,som han søger at forføre: Sidder i Fred!
mit Liljeblad!"[2]

Som Eksempler paa Kælenavne, laante fra Ting eller
Begreber, kan anføres: "Skat", "skønne Klud", "Gyldenskrin",
"Pude", "Sengero" o.s. v. Om Udbredelsen og Anvendelsen af
flere af disse er det dog paa Grund af de sparsomt bevarede
Oplysninger ikke muligt at have noget sikkert Skøn.

*



Blandt Kærtegn var der et, der spillede en fremtrædende
Rolle, men nu er afskaffet, det var "at løske". Oprindelsen
hertil synes at have været den Skik, der oftere omtales i
Folkeviserne, at Kvinder som Tegn paa Venskab kæmmede og
børstede Haaret paa Mænd. Sligt kunde falde ganske naturligt i en
Tid, hvor Spejle hørte til Sjældenhederne, og man altsaa for at
pudse sig maatte ty til en andens Haand og Øje. Og den Stilling,
som Parret ved denne Lejlighed indtog, var vel ogsaa tildels
given af Forholdene, idet hun sad og han som den højere plejede
at knæle foran hende med Hovedet rakt frem over hendes Skød.
Naar Forretningen foretoges i fri Luft, hvad vistnok ofte var
Tilfældet, faldt det naturligt, at hun sad i Græsset og han laa ved
hendes Side med Hovedet i hendes Skød.

Herfra og til "at løske" var der imidlertid endnu et Skridt
Dette Kærtegn bestod i, at Manden indtog samme Stilling, som
om hans Haar skulde tages under Behandling, altsaa laa med
Hovedet i Kvindens Skød, men hun i Stedet for at kæmme og
børste ham nøjedes med at stryge eller purre med Fingrene i
hans Haar. Til sligt et Forhold passede fortrinligt Kælenavnene
"Gris", "Kat", "Hvalp", thi hun behandlede ham ganske som
saadan, og det fremkaldte samme døsige Velbehag hos ham som
hos ethvert andet Husdyr.

Selvfølgelig var det en meget fortrolig Form for Kærtegn. Det
talte derfor f. Eks. ikke til Bevis for en tilrejsende Kvindes Dyd,



[1] Hieronymus Justesen Ranch’s
Danske Skuespil, udg. af S. Birket Smith. S. 197.
[2] Nærværende Skrift VII 147.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free