Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Trolovedes Skilsmisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og altsaa hørende til en af Landets fornemste Slægter. Hendes
Modpart var Jesper Daa til Enggaard (Gyldensteen) i Fyn.
Begge Parter var egentlig enige, for saa vidt som de i Forening
begærede at "maatte være frie og ledige fra hverandre", altsaa
at deres Trolovelse maatte blive hævet. Det Spørgsmaal,
der forelagdes til Besvarelse, var da dette for Datids Forhold
betegnende: "om disse Personers Trolovelse har været ret
Ægteskab eller ej".
Meningen med dette Spørgsmaal var ikke den at faa oplyst,
om de Paagældende havde levet som Ægtefolk. Hvis sligt havde
fundet Sted, vilde de jo overhovedet ikke have kunnet begære
at skilles som Trolovede, de var jo i saa Fald Ægtefolk. Om
denne Side af deres Forhold herskede der næppe nogen Tvivl,
og det fremgik da ogsaa af alles samstemmende Vidnesbyrd, at
intet saadant havde fundet Sted. Hun beviste, at siden hun som
elleveaarig var bleven trolovet med Jesper Daa, "havde hun
aldrig i de forløbne 15 Aar vist noget Kærligheds eller
Elskeligheds Tegn imod ham enten med liflige Ord, Skænk eller anden
Del, som det plejer at ske mellem ret Fæstemand og Fæstemø,
men hun gad aldrig gerne se ham eller høre ham nævne uden
stor Sorg og bedsk Graad". Hendes Fader, tre Brødre, en Søster
samt flere andre Vidner beedigede, aldrig at have "fornummet,
at hun havde Vilje og Kærlighed til Jesper Daa, men hun græd
altid og holdt sig ilde, saa tidt hun saa ham eller hørte hans Navn
nævne". Naar nu hertil kom, at hun allerede for tolv Aar siden,
straks efter at hendes Stifmoder var død, havde i Kolding givet
ham sin Hjertens Vilje tilkende, at hun ikke vilde have ham og
tilbageleveret ham Fæstensgaven, samt at han tilstod, at han
"efter den Tid, hun sagde ham Nej, aldrig havde beklaget sig,
men var aldeles tilfreds og lod det saa blive" – saa skulde man
tro, at den Sag var let at klare, og at der ikke behøvedes et
gunstigt stemt Kongepar, otte Bisper og en halv Snes Professorer
for at faa den Trolovelse yderligere hævet.
Ikke desto mindre forholdt det sig saa. Spørgsmaalet lød jo,
"om disse Personers Trolovelse havde været ret Ægteskab eller
ej.". Kunde der intet mangelfuldt eller uregelret paavises ved
selve Trolovelsesakten, saa var de dengang lovformeligt blevne
givne til Hobe og var altsaa Ægtefolk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
