Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 10. Trolovedes Skilsmisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smykket som Brudgom og ledsaget af et prægtigt Følge tumlede
han sin Ganger paa Strandbredden, medens Skibet nærmede sig.
Da blev det vælige Dyr vildt og kastede ham af. Han var død, da
Jomfru Clara gensaa ham.
Henrik Rosenkrans’s Søster, Fru Mette, der af Nag til
Jomfru Margrethe Gyldenstjerne havde faaet sin Broder til at hæve
Trolovelsen, fik lige saa ublid en Skæbne. En tidlig Død kaldte
hende bort fra hendes Ægtemand Erik Banner. Og denne ægtede
derpaa Genstanden for hendes bitre Had, Jomfru Margrethe
Gyldenstjerne. "Fru Mette vilde ikke unde mig sin Broder, nu
maa hun unde mig sin Mand", sagde denne, der nu atter blev
Fæstemø. Og anden Gang i disse skiftende Forhold kunde det
med Føje siges om den nye Forbindelse: "Og bliver hun i den
samme Slægt, de var Vennerne tilfælles paa baade Sider"
[1].
*
Da Luthers Lære indførtes i Danmark, opgav man Læren om
Ægteskabet som Sakramente. Skilsmisse kunde nu i visse
Tilfælde finde Sted. Dette var en af de nye Lærdomme, der fra
katolsk Side lagdes Luther mest til Last, og som man paastod
vilde nedbryde al Agtelse for Ægteskabet. I det virkelige Liv kom
den dog næppe til at medføre betydelige Følger, thi man synes
at have holdt stærkt igen paa dette Punkt og ikke været meget
villig til at tillade Ægtefolks Skilsmisse. Det samme var Tilfældet
med Trolovedes.
I det første Tidsrum fra Aar 1536-1582 var "Trolovelsen" jo
endnu hyppigt det samme som Bortfæstning, altsaa lig med
Giftermaal. Reglerne for Ægtefolks og Trolovedes Skilsmisse blev
da ens. Begge Arter af Skilsmisse kunde kun finde Sted ifølge
Dom. Et Blik paa et Par af de mest bekendte Sager vil lettest
oplyse os om Fremgangsmaaden ved disse.
Aar 1540 paadømte Landets samtlige Biskopper i Forening
med Professorerne ved Københavns Universitet en Sag, der,
baade hvad Parternes Navne og Sagens Indhold angik, havde
særligt Krav paa Interesse. Parterne var den siden saa bekendte
Birgitte Gøye, dengang tjenende i Dronning Dorotheas
"Jomfrukammer", en Datter af Rigens Hovmester Hr. Mogens Gøye
[1] Skilsmisse-Forliget N. K. S. no. 1301 e. Fol. --
Vedel Simonsen: Familie-Efterretninger om de danske Ruder
I 198. -- Dito: Saml. t. Hagenskovs Slots Historie S. 36.
-- Hofman: Danske Adelsmænd II 89-90. -- Allen: De tre
nordiske Rigers Historie IV 1, 198-201. -- Dansk Biografisk
Leksikon. Anders Bille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0227.html
