Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholde at lade dennem vie tilsammen for Kirkedøren,, skal
Sognepræsten sætte saadanne en vis Tid for, inden hvilken de skulle
komme til Kirken og lade sig kristeligen vie og give tilsammen.
Hvis de ikke det gøre, skal han aabenbare forbyde saadanne
Sakramentet, og dersom de endda ikke ville rette sig, da skulle de
for saadan deres Forargelses Skyld aabenbarligen sættes i Band".
Brylluppet skulde altsaa være Hovedhandlingen.
Trolovelsen skulde dog være langt mere end et blot almindeligt,
mundtligt Løfte. Ogsaa den skulde være en offentlig Handling
og foregaa enten i Kirke eller dog i hvert Fald i Præsts
Overværelse: "Faa det alting kan gaa des ordentligere og
skikkeligere til, skal efter denne Dag ingen Trolovelse ske, foruden
at Præsten og fem andre Vidnesbyrd i det mindste ere der
overværendes".
Trolovelse og Bryllup var altsaa, om end skilte baade i Tid
og i indre Værd, dog tvende Dele af en og samme Fælleshandling.
Trolovelsen betegnede, som Niels Hemmingsen udtrykte
det, Begyndelsen til Ægteskabet, Brylluppet Fuldbyrdelsen
[1].
Begge lod sig kun hæve under visse, i Ordinansen nærmere
opregnede Betingelser. Det var tydeligt nok, at det var Billedet af
den ene og forbindende Bortfæstning, der havde foresvævet dem,
der affattede denne Ordning.
Skøndt den nye Ordinans forbød umyndiges Trolovelse eller
dog anførte "Trolovelse, som skeer udi nogens umyndige Aar"
blandt de Arter af Trolovelse, som "ikke skal holdes", var den
dog, som vi har set, selv fremgaaet af den ved denne Skik
fremkaldte Trang. Det, at den anviste lovlige Former for hele denne
Skik, var netop et af dens væsentligste Fortrin. Thi iøvrigt led den
af betydelige Mangler.
Hertil kunde maaske allerede regnes, at dens Affattelsesform
ikke var saa juridisk skarp og omskuende, at den fik alle Rester
af Fortids Retsanskuelse luget op med det samme. I denne
Henseende delte den dog kun Skæbne med næsten alle de øvrige
protestantiske Landes Ægteskabslovgivninger. Og Danmark
taaler paa dette Punkt vel Sammenligning med de andre Lande,
idet man herhjemme allerede inden Aarhundredets Slutning
havde ved Herredagsdom (af 19de Juni 1596) faaet fastslaaet
den Retsgrundsætning, som næppe var tydeligt nok udtrykt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
